Dag 4

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Tue 6 Jan 2009 06:30
06:54.969N 87:32.616E
 
 
Vi har de sidste 24 timer sejlet med samme sejlføring uden nogen form for korrektion. Spilet forsejl til styrbord og storsejl med preventer til bagbord. Vi sejler 7,50 til 8 i strålende solskin og med vinden fra agten, bølgerne er moderate og delfinerne kommer nu og da forbi for at hilse på.Der er halvmåne, stjerner og masser af morrild om natten, så med Ipod i ørerne flyver tiden afsted.
I dag fejrer vi, at vi er halvvej, der er en Drømmekage fra Brovst i ovnen.Fiskesnøren er igen ude og der er sat seddel på med ønske om en guldmarkrel, intet mindre.
 
Der er mange både fra BWR omkring os, så der er en hyggelig chatten over WHFén hele døgnet, det gode sejlervejr har en speciel effekt på humøret. Specielt at vi SEJLER og ikke motorsejler, som vi har gjort meget af tiden i Indonesien, er virkelig dejligt. 
 
Alt vel ombord
 
Sker der noget derhjemme?....................................
 
Ship Ohøj fra LouSill
 
Thomas, Peter og Anne-Marie