En hilsen fra Sitges

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sat 19 May 2007 09:00
41:14.015N 1:49.414E
 
Alt OK her, vi er vågnet op til endnu en dejlig solskinsdag. I går sejlede vi en flot tur fra Cambrils og hertil i 5 - 7 sekm foran for tværs og behøver jeg at nævne,  i solskin. Det blev en lidt længere tur end vi havde regnet med, vi måtte krydse og da vi skulle ind i den havn vi havde bestemt,  var der alt optaget på grund af regatta i dag. Havnen vi ligger i nu ser meget hyggelig ud, så mon ikke det bliver et godt ophold alligevel.
I dag skal vi have cyklerne frem, det er længe siden de er blevet brugt.