Deshaies, Guadeloupe
 
                Hvor sejler LOUSILL ?
                  Anne-Marie og Peter Skov
                  
Mon 17 Dec 2007 18:10
                  
                | 16:18.4811N 61:47.834W Mandag den 17. december.  Søndag morgen startede vores crusing nedad mod 
Grenada. Vi havde forestillet os at kunne komme tidligt afsted for at komme et 
godt stykke nedad. Men de officielle myndigheder ville anderledes. Efter 29 
stempler i div dokumenter lykkedes det endelig at få tilladelserne i orden 
for at kunne forlade landet.  Stykket mellem Antigua og Guadeloupe er meget åbent 
med Atlanterhavs bølgerne ind som halvvind. Dønningerne var 3 til 4 meter, så 
Birgit fik sin dåb på Atlanten. Hun klarede det flot med et enkelt UHHH UHHH ind 
imellem. Der blev dog kaldt på Ulrik op til flere gange af andre 
besætningsmedlemmer - ja sådan kan det gå hvis man er for kæphøj, det må være 
nemesis. Vi kom til en ankerbugt på nordøstsiden af 
Guadeloupe. Dejligt syn, med frodig bjerge og maleriske huse,  efter en 
lang dags sejlads. Vi tog gummibåden ind til land og gik en tur i et lille 
stykke Frankrig og brugte nogle Euros.  Her til morgen er vi sejlet videre nedad, vejret er 
helt vidunderligt, ingen bølger og fin vind her på østsiden af øen. 
 Billederne må vente til vi får en bedre 
forbindelse.  OK vi fandt forbindelse    Ja livet leves! |