Mallorca sammen med Svend og Anne-Marie

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Thu 21 Jun 2007 10:57
 
38:58.925N 1:32.339E
 
 
 
                
 
Turen over til Mallorca gik over alt forventning. Der var lige en lille hilsen til ULRIK  efter en times sejlads, men ellers klarede alle det med kryds og bolle.  Vi havde både fiskestang og sprutte ude bagefter båden. Efter kort tid var der bid på sprutten. Det var en stor tun, som kæmpede for overlevelse i lang tid. Desværre hoppede den af, lige inden den kom ombord. Ærgerligt, men bare at der var bid, var helt vildt. Senere sprang linen på fiskestangen og sprutten blev spist. Så det er store fisk der er i Middelhavet. 
Selvom det var en tur på næsten 20 timer, glemmer man helt det trivielle, når man får besøg af delfiner. Vi var heldige at have delfiner på følgeskab flere gang. Hen under aften blev der delt vagter, det var en god tur med en flot stjernehimmel og en del trafik.  Vi gled ligeså stille ind til Andraitx ved seks tiden om morgenen og smed ankeret.
 
 
    Aftensteming for anker ved Andraitx.
  Lousill for anker ved Cala Portals
 
Rundt om Marllorca er der små Calaer = vige med gode ankerpladser. Den første vi fandt hed Cala Blanca, vi sejlede kun fire sømil, så det er små afstande her. Henunder aften var vi næsten de eneste i vigen og om morgenen blev vi vækket af 2 bjerg geder der kaldte. Der er høje bjerge helt ud til kysten, og finder man de rigtige calaer med stille vand, er det næsten for godt til at være sandt. Det flotte esso blue vand hvor temperaturen er sneget op på over 27 grader, nyder vi i fulde drag.
 
                 
 
Efter 3 dage for anker sejlede vi ind til Palma. Vi forsøgte at finde en havneplads, men det lykkedes ikke. Det er en meget stor havn, med 9 store lystbådehavne. Alle havne bruger kanal 9 på VHFén, så det var nogle mærkelige meldinger der kom. Vi tabte underkæben nogle gange af benovelse over de kæmpe lystyachter med store besætninger, der lå der. Efter en del søgen opgav vi og sejlede til CalaNova som lå tæt på. Vi tog dagen efter bussen ind til Palma og gik en tur i det gamle kvarter. Billedet nedenfor er fra Katedralen i Palma, med et nyindrettet kapel som er lavet i keramik og forestiller en havbund.