Søndag i Cartagena

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sun 29 Apr 2007 18:43
37:35.83N 00:59.06W
 
                                                                      
Costa Blanca                                                                                                                           Udsigt fra den romerske by - Catagena Nova
 
 
 
Vi ligger her i weekenden midt i byen Cartagena. Det er en meget flot gammel by. Helt nøjagtig blev den grundlagt år 229 f.kr. Det er oprindelig en naturhavn som er beskyttet af store bjerge og en snæver indsejling. Byen er megt præget af romersk indflydelse. Store fæstningsværker ligger på bjernene ind til byen. Et stort amfieteater og flere romerske castillo  er ligger højt  oppe bag murerne. Vi ligger op til promenaden, spaniolerne går meget tur og de er rigtig velklædte på søndagsturen. Børnene har deres fineste kjoler og matrostøj på.
Mange mennesker stopper op til en snak, det er ærgerligt at vi ikke er så gode ud i det spanske. Dejligt når der kommer nogen forbi,så vi kan kommunikere på engelsk.
Det er en stor kontrast til en ankerplads, i weekenden festes der igennem, det sidste disko lukkede kl. 06.00.
 
 
 
           Cartegena er byen hvor Hannibal samlede sine 40 elefanter  før han gik over Alperne mod Rom.