Los Roques, Venezuela

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Tue 8 Jan 2008 16:25
11:53.177N 66:50.714W
 
I nat har vi haft den mest rolige nat i gennem lang tid, vandet er helt rolig, der er regnskov og hvide strande omkring os. Los Roques er en nationalpark, der er udlagt bøjer for ikke at skade korallerne. Inde ved kanten svømmer meter store fisk i flotte farver rundt, de gemmer sig imellem rødderne til skoven. I går brugte vi hvis mere tid i vandet end oppe på båden.
 
Vi kom her til i går morges, vi måtte bruge eyeball navigation til sidst, ind gennem to rev. Vandet i sejlrenden havde helt tydeligt en anden mørk farve end den flotte tyrkise her inde i bugten, så vi listede os ind. Der er fyldt med store pelikaner som jager fiskene, de kommer flyvende som en kimikase ned i vandet og kommer op med næbbet fyldt med fisk der spræller. Vandet er helt klart vi kan se koraller, søanemoner, søpindsvin, neonfisk og søstjerner ved bunden.
 
Senere i dag sejler vi til Bonaire, det er én af de tre Hollanske Antiller. Det er en tur på 110 sømil, som vi desværre må sejle uden vores normale navigationsudstyr, da det er gået i udu. Peter ville igår rette i datum indstillingen og det resulterede i at systemet gik ned. En softwarefejl som ikke er blevet opdaget. Håber på besked fra Raymarine når vi kommer i havn. Vi har sat det dobbelte forsejl og der er lagt waypoints ind så vi sejler på gammeldags manér, mon ikke også det kan lade sig gøre???? Heldigvis har det ingen større indflydelse på selvstyreren, den kan vi næsten ikke undvære.
 
Glemte helt at fortælle at Louise fangede sin første tun på vej hertil, en flot krabat på 3 kilo. Den blev filleteret, lagt i en lage af sojaolie, lime, passionsfrugt, appelsinjuice, olivenolie og peber i et par timer. Den smagte dejligt.
 
Livet leves i den grad!
 
Billederne må vente til vi får netforbindelse.