Altea og rundt området i bil.

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sat 21 Jul 2007 10:04
38:35.386N 0:03.336W
 
      
 
 
Heldet var med os på turen over til fastlandet. Vi fik en flot tun på krogen og den blev hurtigt gjort ren og pakket ned i køleren. Sofie stod for tilberedningen og det blev meget vellykket.
 
 
 
     
 
 
Altea er en meget flot by med en gammel bydel på toppen af bjerget.
Næste dag havde vi lejet bil og kørte ud Gaudalest igennem landskaber med drivhse så langt øjet rakte. Gaudalest ligger oppe i bjergene, selve byen er er kun tilgængelig til fods gennem en enkelt indgang. En skrånene tunnel hugget ud i klippen, hvor borgruinen og kirketårnet ligger helt ud til kanten. Det er en mauerby og bjersiderne er hugget ind til terasser hvor der dyrkes afgrøder.
 
Efter Mauerbyen Gaudelest kørte vi mod nord og endte i et område med vandfald - Les fonts de L´agar. Isende koldt vand der kom ned fra bjergene, herligt efter en varm tur.
 
    
 
 
Næste dag var afrejse dag for Hans og Sofie, så vi skulle ende i Alicante lufthavn. Vi kørte syd og skulle lige omkring Benidorm, for at se hvad det egentlig var. Et meget turistet sted med en strand, der var helt overfyldt og et meget nedslidt hotel område. Synd for de turister hvis de ikke ser andet af Spainen.
Vi fandt en lille strand,  Playa Paradis,  med en fin cafe´og næsten ingen på stranden og Hans og Sofie fik deres sidste dukkert inden hjemturen.
Vi vinkede farvel til vores gæster og var lidt vemodige efter en rigtig hyggelig tur. Herligt at være flere ombord og få nye indput.
Sejler i dag sydpå og regner med at finde en ankerplads tæt ved en by med et åbent wi fi punkt.