Fra Lanzarote

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 7 Nov 2007 09:09
 
28:54.986N 13:42.346W
 
Vi har idag været på en bustur rundt på den sydlige del af Lanzarote. Ralliet var inviteret af turistforeningen. Øen er næsten gold, det er som et månelandskab
med størknet lava ned ad vulkanbjergene. Selv på det barske landskab lykkes det at dyrke afgrøder, asken - jorden er frugtbar. Asken binder luftens fugtighed i nattetimerne,
derfor sættes afgrøderne i små fordybninger med lavamur omkring som bønderne har gravet af asken. Der er dog langt imellem markerne, det er turistindustrien der er den største
indtægt for øen. Øen er ikke nær så turistet som Sydspanien, ihvertfald ikke på dette tidspunkt af året.
Vi så saltudvindingsanlæg hvor havvandet pumpes ind i kanaler og bassiner og bliver tørret. Det skulle blive til dagligt 30 tons salt i sommermånederne.
Var ude i en dal hvor der var en smaragdgrøn lagune kaldet Charco de los Clicos.
Videre til Lanzarotes nationalpark Montanás del Fuego, - en slags naturkatastrofernes nationalpark. Førhen øens mest frugtbare område, men efter flere
vulkanudbrud i 1800 tallet, hvor 11 landsbyer blev begravet under lavastrømmen, er lavaen stadig varm og fænger ved at kaste kviste ned i sprækker.
Kun 6 meter nede er jorden 360 grader varm og nogen steder er der gejserne hvis der kommer vand ned i et rør.
En fin formiddagstur på nogle utrolig flotte vejanlæg, med de mest facinerende og velfrisserede rundkørsler.
 
Efter alle oplevelserne gik Lars og Peter igang med at polére fribord fra gummibåden. Det bliver en meget flot og ren båd der skal over Atlanten.