Puerto De Aguadulce

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Tue 7 Aug 2007 15:17
36:48.862N 2:33.616W
 
 
Nu ligger vi så, her i Aguadulce, der er meget varmt og luften står næsten stille. Her er meget hyggeligt og flotte bjerge mod nord. Badestranden er 5 minutter på cykle og der er en charmerende by bagved. Den ligger 20 kilometer fra Almeria lufthavn og Almeria by. Som er den største by her i regionen. Vi har lavet aftale med havnekontoret om at få Lousill op på værftet, til en gang bundmaling og udskiftning af tæresink. Vi har fået en aftale den 16. august og båden bliver derefter stående på land til sidst i september.
I dag er sejlene blevet hentet af en sejlmager, de skal have et grundigt check. Syningerne er lidt løse et par steder og der skal påsyes noget mere solfiler til beskyttelse.
Vi venter på at få en aftale med en rigger, som skal gennemgå masten og isætte led lamper i toppen.
Så nu er vi på udkig efter billetter hjem til Århus omkring weekenden den 18 - 19. august.