Port Ghalib

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sat 14 Mar 2009 10:51
25:32.042N 34:38.193E
 
Onsdag den 11. marts blev dagen hvor Thomas, pakkede rygsækken, og stod af LouSill. Efter 4 måneder, 5.548 sømil,masser af dejlige oplevelser, fik han mulighed for at stå på en "live aboard" dykkerbåd i 5 dage. Det var ikke til at stå for, så en hurtig beslutning blev taget og vi kunne vinke farvel til Thomas torsdag morgen. Vi kommer bestemt til at savne Thomas, det har været 4 dejlige måneder. Selvom vi ikke kendte hinanden før Singapore, synes vi, at vi har været et rigtigt godt team. Det bliver lidt tomt, ingen friskbagt morgenbrød og lækre middagsretter fra hans side, de sidste par stræk inden Kreta.
 
 
 
Det obligatoriske diplom overrækkes.
 
 
 
 
En af dagene i Port Ghalib, var vi en tur ude i ørkenen. Istedet for den traditionelle kameltur, bestemte vi os for lidt mere fart. Måske også lidt mere støv, det knaste grundigt mellem tænderne og flere dage efter kunne vi stadig finde støv i krogene.
 
Ship Ohøj fra LouSill
 
Peter og Anne-Marie