Komodo Island

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Thu 16 Oct 2008 09:48
08:34.2841S 119:30.1479E
 
De sidste par dage har vi ligget for anker ud for Komodo National Park. Selve øen er tør, farveløs og med høje bjerge. I parken lever ca 1500 kæmpe varaner ( Varanus komodoensis). De kan blive op til 3 meter og vejer som voksen 90 kilo. Det er et kødædende bæst som lever af vildsvin, fugle,  crabber, rådyr, slanger og bøffel. De første 3 år lever ungerne i træerne, da deres største fjende er de voksne varaner. Dyret kan angribe mennesker og der er rapporteret en 8 årig dreng som blev spist for 3 år siden. I morgens var vi på en gåtur med guide ud i parken for at se dyret i sit rette element. Vi mødte 2 kæmper komme vraltende hen ad stien. De så ikke særlige farlige ud, men de skulle kunne skyde en fart af 18 km i timen, så vi listede stille forbi. 
 
Vi har ikke været i nærheden af internet siden Darwin, så måske der er nogle billeder af the Komodo Dragons på denne hjemmeside : www.komodonationalpark.org
 
Dagen i forvejen havde vi været på besøg i landsbyen tæt ved parken. Vi så deres skole, var på hjemmebesøg hos en af guiderne og en rundvisning i gaderne. Der er fyldt med affald alle steder. Indbyggerene ernærer sig ved fiskeri, så der var en ram lugt af fiskeaffald. Ved mange af "husene" var der kæmpe paraboler og fjernsynet brølede, selv klokken 10 om formiddagen. Anden indtægtskilde er turisme. Alle havde noget at sælge, masser af træfigurer af varaner, ferskvandsperler og smykker af strandskaller.
 
Igen var det rart at kunne trække sig tilbage på båden og få en forfriskende dukkert i det 29,5 grader varmt vand.
 
Ship Ohøj fra Lousill
 
Peter og Anne-Marie