Darwin og omkring

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Tue 30 Sep 2008 05:11
12:26.922S 130:51.044E
 
 
På vej fra Red Island, sendte vi en email til Ftlf´s repræsentant Karsten Hauge i Darwin. Ikke lang tid efter vi var kommet ind i Tipperary Marina, kom Karsten og Vibeke forbi.
Karsten er en gæv jyde, som har boet i Darwin de sidste 35 år, så der var mange gode tips at hente til de næste 2 uger i Darwin. Vi blev strakt inviteret på søndags frokost,
med sild, leverposteg, hamburgryg, italiensk salat, carlsberg øl, snaps og ikke mindst rugbrød hjemme hos Vibeke og Karsten. 
Senere på ugen hentede de os igen og vi kørte til et stort marked tæt ved havnen. En rigtig hyggelig aften, med mange forskellige madindtryk og en enestående gæstfrihed.
Dagen efter skulle vi tidligt op og på en 3 dages tur. 2 dage i Kakadu National Park og 1 dag i Kathrine Gorge.
 
Turen var i bus med chauffør/guide/kok og med overnatning i telt. Teltne var meget fine med fast gulv og senge, så det var en god måde at komme tæt på naturen. Om natten kunne
vi høre dingoerne hyle, kænguruerne hoppe rundt og masser af fugle rundt omkring os. Vores rejsefæller var alle omkring vores alder, der var 3 norske, 4 australske, 2 tyskere,
1 franskmand og os. Vi kørte i en 25 personer bus, så vi havde god plads og kunne alle få svar på spørgsmål af en meget vidende guide.
Første stop var en bådtur på Mary River, hvor vi sejlede langsomt ind i floden, og kunne se krokodiller, masser af vadefugle, flere ørnepar og ikke mindt en stort område
med åkander/lotus, som netop var ved at springe ud.
Efter frokost i det "grønne", kørte vi videre mod Ubirr, som er et område med store klippeformationer med vægmalerier tegnet af australiens oprindelige befolkning. Malerierne
fortæller om deres dagligdag for årtusinder siden. Aborigenals mener de er tegnet af hellige personer, som de kalder mimis, de er meget tydlige og flotte, taget i betragtning
hvor gamle de er.
Dagen sluttede med lækker mad under åben himmel i Ubirr Camping plads.
 
 
  
 
Solnedgang ved East Point sammen med Karsten og Vibeke
 
 
 
Mindil Beach Sunset Market, et marked med masser af madboder og mange boder med håndarbejde og souvenirs
 
  
 
Bussen vi kørte med var heldigvis aircond. Bagi bussen var der fryser, køleskab og stort lager af mad og service.
 
  
 
Boat cruise på Mary River for at se krokediller,                                                              store områder med åkander/lotus
 
 
 
åkande som naturens solhat                                                      Et ørnepar i træet
 
   
 
Frokost på vej til Kakadu National Park                                       Ubirr med malerier tegnet af australiens oprindelige befolkning for 6.000 år siden 
 
 
 
Vægmalerier tegnet af aboriginals - de har ingen nedskrevet historie, så dette og fortællinger er deres arv fra fortiden. 
 
 
 
På vej op til Nardab Lookout                                                        360 graders udsigt ud over et stort vådområde
 
 
 
På Ubirr campingplads                                                                                              Vores guide/chauffør/kok igang med aftensmaden - fisk, salat, ris og hjemmebagt brød
 
 
Opvasken
 
 
 
Fra LouSill
 
Peter og Anne-Marie