På vej til Vanuatu

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Thu 17 Jul 2008 22:47
17:44.161S 174:44.532E
 
I går morges forlod vi Vuda Point Marina på Fiji og satte kursen mod Vanuatu. LouSill glider lydløst igennem vandet efter ny bundmaling og poléring af fribordet. Værftet har gjort et meget godt job og kaptajnen er yderst tilfreds med resultatet og ikke mindst prisen. 
Vanuatu eller det tidligere Ny Hebriderne er en øgruppe som ligger 520 sømil vest for Fiji. Øgruppen har været koloniseret af engelsk og fransk herredømme samtidigt og fik uafhængighed i 1979. Befolkningen er melanesere, oprindelig fra Salomon øerne. Øerne skulle byde på aktive vulkaner, flotte dykkermuligheder med en sunket luksusliner og snorkling ved et fly vrag. Vandtemperaturen skulle ligge omkring der 23 grader og der skulle være masser af farverige fisk at se på.
 
Vi har fin østlig vind og sejler med spilet forsejl og en prevender på storsejlet. Det første døgn blev det til 148 sømil i distance. Solen skinner, fiskestangen er ude og natten er velsignet med en fantastisk fuld måne.
 
Ship Ohøj fra LouSill
 
Signe og Jakob
Peter og Anne-Marie
 
 
Tak for de mange feriehilsner.