Hvor sejler LOUSILL ? - Baie Faaroa, Raiatea

Baie Faaroa, Raiatea

Hvor sejler LOUSILL ?

Anne-Marie og Peter Skov

Tue 13 May 2008 03:49

16:49.08185S 151:24.9619W

Efter endnu nogle dage på Huahine, sejlede vi over til Raiatea, som ligger 25 sømil vest derfra. Igen en lille grøn ø med kæmpe bjergtoppe og et rev omkring. Der bor kun 3.500 mennesker på øen og ved første indtryk virker øen meget velorganiseret. Vores mål var en flod som munder ud i en bugt. Bugten var igen en meget smuk bugt med høje grønne bjerge til de tre af siderne. Vi havde læst om floden og ville gerne en tur op med "the gummiboat" . Kort efter ankeret sad og gummibåden var klar, sejlede vi op ad floden. Et stykke oppe mødte vi en lokal med kano, som spurgte om han skulle vise os den botaniske have, som lå ved bredden ikke langt derfra. Fyren hed James og havde sine to kønne piger med, som med det samme charmerede os. Den botaniske have var en meget flot have med alle mulige træer, blomster og buske. James, som var rimelig god til engelsk, viste os rundt i området, fortalte og fortalte, plukkede frugter og blomster til os. Pigerne tøede op og slog straks deres kærlighed på Signe. Desværre kunne vi ikke forstå ret meget af deres franske, så det var ikke let at kommunikere. Dog lykkedes det at forstå, at de lokkede med en badetur bagefter i floden. Imellemtiden øsregnede det, så tanken om vandgang var ikke så fjern. James hentede drikke kokosnødder i bytte med øl og colaer. Imens blev der badet i flodvandet, det var ikke særlig dybt, så bunden var meget varm og det øverste lag vand var kølig fra regnvandet.

Igen en dejlig dag, med gode oplevelser, ikke mindst pga. lokalbefolkningens store åbenhed og gæstfrihed.

Næste dag var bestemt for lidt check i motorrummet, Peter havde hørt mislyde fra vandpumpen og bestemte sig for at tjekke den og endnu vigtigere få partnummeret noteret, så der kan blive bestilt en ny inden, den går i stykker. Ved lejligheden tjekkede Peter lige olien i generatoren som var grå! (Det betyder vand i olien) Det smagte salt og vi kan derfor ikke køre med Generatoren før den har været ved mekaniker. Vi kan dog lade med motoren så det eneste vi er afskåret fra at bruge er vandmaskinen, da den trækker femten ampere ved 220, hvilket er mere end motoren kan levere. Signe og Jakob tog i land og udforskede, vi havde hørt om en tur op regnskov til 3 vandfald, som kunne være en mulighed. Efter en times tid hørte vi over VHFén, "LouSill, LouSill det er Signe og Jakob!!" Vi har mødt en venlig familie som inviterer til frokost, og efter frokost vil Johnny, sønnen, guide os op til vandfaldene... Vil I med?" Om vi ville...!!, så kunne motorproblemerne vente. Vi blev hentet af Johnny og Jakob, det var et stykke derfra, så vi kom ind bag i bilen og kørte derned. Signe var blevet tilbage i huset for at hjælpe med frokosten. Det der mødte os var helt overvældende, en fantastisk familie, som slog ud med armene og bød os velkommen med fransk kindkys. Familien havde boet i Schwiez i 39 år. Claude er shweiser og Nounou er født og opvokset her på øen og James kusine. Efter de for 10 år siden var gået på pension, var de flyttet tilbage til Raiatea. Huset og ikke mindst haven lå ved indløbet af bugten og havde en meget smuk udsigt. De havde for 30 år siden købt grunden på 4 hektar, som dengang bare var urskov. Nu lå grunden og huset på en næsten paradisk plet, haven var fyldt med blomster, plænen klippet, alt var ryddeligt og pænt.

Frokosten, som var hurtigt indkøbt ved den nærmeste supermarked, blev indtaget på deres veranda. Inden vi havde nået at spise første ret var vi allerede inviteret til frokost igen dagen efter. Så ville Nounou byde på hjemmelavet polynesisk frokost og Johnny ville vise os et meget flot udsigtspunkt, hvor vi kan se til Tahaa og Bora Bora. Det var svært at sige nej til, vi hyggede os virkelig og snakken gik livligt. Efter frokosten kørte vi optil startpunktet for hiken til vandfaldne. En meget flot tur, som både bød på krydsning af floden flere gange, mudrede gange, kravlen henover floden på en bjælke og opad med reb. Vores belønning var, efter ca. en times vandring, et fantastisk syn og en svømmetur under vandfaldet. Desværre havde vi ikke tid til særlig lang tids hvil, inden vi skulle nedad igen, der var ved at være mørkt. Vi var først hjemme ved båden efter mørkets frembrud, godt trætte og fuldstændig overvældet af dagens oplevelser, med en kurv som Nounou havde flettet og fyldt op med tropiske frugter.

Søndag blev vi hentet klokken otte af Johnny i båd, kørte hen til stigningsunktet og drog vi op ad vejen til udsigtspunktet hvorfra der var en lækker udsigt over de fleste øer i nærheden, faktisk helt til Bora Bora som vi først forlader omkring d. 24. Man kunne også se alt det lave vand som er svært at se fra båden som helt grønt vand med klare aftegninger.

Vi traskede ned og Nounou var klar til at vise os hvordan man lavede de uhørt lækre traditionelle tahitianske retter med rå fisk og hvad de nu ellers kan finde på at plukke fra træerne hernede. udsøgt!

Bagefter fik Anne-Marie og Signe et kursus i at lave kokosmælk fra kokos, og i at flette kurve fra palmeblade. Jakob lånte en traditionel udrigger kano og sejlede en tur.

Dagen var enormt hyggelig og de vistnok noget religiøse mennesker var meget taknemmelige over at have mødt os, mente det måtte være skæbnen og gav os åbne invitationer på livstid.

Imorges kom Nounou padlende den lange tur for Lousill og kom ombord for at se skibet. Nu lægger vi ved Kaj i "byen" for at se om vi kan finde en mekaniker og se om butikkerne skulle åbne når helligdagene er ovre. Imorgen kommer Claude og Nounou kørende til byen for at besøge os igen.

Livet leves!!!!

Ship Ohøj fra LouSill

Signe, Jakob, Peter og Anne-Marie