Fakarava

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sun 13 Apr 2008 00:20
16:03.3320S 145:37.5370S
 
I Kauehi kom vi i land, lige omkring middag. Der var stegende varmt og vi så næsten ingen mennesker på "gaden". Men vi kunne høre flere fjernsyn, der kørte inde i husene. Der var kun en gade og for enden af gaden boede en perlefisker. Vi kom indenfor og de hev deres fangst frem. Vi sad under et bliktag med flot udsigt til vandet og tre skridt fra os, gik deres husdyr - 2 grise - i en indhegning.. Perlerne er flotte sorte, grønne og grå  i mange størrelser. Der er to kategorier, der er den "perfekte" helt runde og den mislykkedes. Den mislykkedes er, synes jeg, den flotteste. Der er der riller i, formen er måske aflang, måske dråbeformet og flerfarvet. Priserne afhænger meget af kvaliteten, men de havde kun to priser, så der skulle priges om prisen.  
Det var sådan set hvad der skete i den atol, vandet var ikke særligt klart, så vi bestemte os til at gå til Fakarva næste dag. Vi skulle igen afpasse tidspunktet for afgang og ankomst efter tidevand og strøm, vi gik dog  igennem uden problemer.
Fakarava er den næst største atol og har tidligere været "hovedstad" for området. Der er omkring tusinde indbyggere på atollen. Der er fornylig blevet bygget ny skole og posthus og der er en flyveplads. Vejene er flot asfalteret med midter striber. I den nye vej var der nedlagt el, freskvand, saltvand og telefon, så herude midt i Stillehavet er de på forkant med det hele. Beboerne kørte rundt i fine nye biler og så ikke ud somom de manglede noget. Alle er meget venlige og imødekommende, desværre kunne vores skole franske ikke række til en længere samtale. Dagene er gået med lange turer, flere gange snorkling i det klare vand og hyggesnak med de andre både. 2. dagen ankom den danske båd 55 gr. nord, så to danske både, endda HR,  i en lille atol i Stillehavet, det er da flot.
I dag er vi på vej til en lille atol der hedder Toau, vi har lavet en aftale med den ene af de to familier der bor på atollen. De har en lille restaurant som ligger i en  lagune med det klareste vand. Der er bøjer som vi kan fortøjre til og her skal vi snorkle i eftermiddag. Senere har vi bestilt bord til middag og glæder os til at komme ud at spise for en gang skyld.
 
Livet leves!
Ship Ohøj
 
LouSill
Lars, Peter og Anne-Marie