Isla Margarita, Venezuela

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 2 Jan 2008 18:15
10:57.054N 63:49.873W
 
Første nytårsdag, med tømmermænd, er der så mere naturligt end at sejle til Venezuela? Vi var "klar" til afgang ved halv to tiden, det dobbelte forsejl var sat på.
Vejret var fin vind fra øst - 7 til 10 sekm. klar himmel og moderate bølger.
I dag klokken 11, efter 137 sømil,  kunne vi kaste ankeret ved den størte by, Porlamar, her på øen. Indklareringen her i landet er temmelig
kompliseret, så man skal hyre en agent til at besøge de fire myndigheder plus sundhedsvæsnet. I en lille "marina" Juan Marina, fandt vi
Juan som er ekspert i al papirarbejde. Det tager kun et par dage at få det ordnet..... og så selvfølgelig nogle US dollars.
Det første der bød os velkommen var pelikaner. De har fundet ud af hvilke både der er ubeboede. I land er der mange kontraster,
folk er venlige og så taler de spansk. Louise har fået gravet sit spanske frem igen, efter seks måneder i USA..
Vi har hørt dårlige historier om ting der bliver stjålet på bådene, så the gummiboat må hales på dæk om natten.
 
                    
Det dobbelte forsejl sættes                                                        Pelikaner på en forladt båd 
 
 
 
    
 
Velkommen!                                                                                            Juan Marina med sikkerhedsvagt ved gummibådene  og Lousill for anker i baggrunden 
 
 
 
 
På bytur.
 
 
Livet leves ...... også i 2008