I Jolly Harbour, Antigua

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Mon 10 Dec 2007 14:33
17:03.955N 61:53.011W
 
20 af 30 både fra Blue Water Rally er nu ankommet til Jolly Harbour. Det er hele tiden spændende at snakke med de nyankomne og høre deres historie.
Ellers går dagene med småreperationer på bådene til den videre færd, samt mange oplevelser på land.
Som I kan se på billederne havde vi et større julearrangement, hvor julemanden kom flyvende med helikopter og havde gaver med til alle børnene. Senere på aftenen var der fest med steelband, taler, modeopvisning, dans og meget mere.
I går var vi på Shirley Heights - et udsigtspunkt med kanonstillinger og militærbygninger til at beskytte English Harbour ved sørøverangreb.
Yngste Peter er sammen med sine venner fra de andre både, hvor de nyder (natte)livet.
I dag skal vi til udstillingen i English Harbour, hvor både på 100 - 300 fod er udstillet. Fra Shirley Heights kunne vi se de mange både med rødt lys i toppen af masten, hvilket er et krav når masten er over 50m.
 
Jo, livet leves
 
Besætningen fra S/Y "Lousill"
 
 
 
 
Klargøring til julefest                                                Julemanden udleverer gaver til børnene
 
Udsmykning af børnene
   
Peter og Peter på Shirley Heights
 
 
 
 
 
 
  
Drinks til steelband                                                                    Twinsails nedtages