Taarbæk

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 24 Jul 2010 14:57
55:47.260N
12:35.740E Taarbæk
Så oprandt dagen da vi skulle anløbe Taarbæk og se
familie og venner igen, selv om mange naturligvis var afsted på ferie. Vi
vågnede op til endnu en dag med dejligt vejr og brugte lidt kræfter på at rydde
op og vaske Navigo. Malthe og Skipper satte gæsteflagene i den rækkefølge vi har
besøgt landene, og vi havde en større eftersøgning efter St.Lucia's flag, der
dog forblev borte. Utålmodigheden efter at komme afsted var stor.
![]() ![]() ![]() ![]() Hvor var det dejligt at være hjemme! Her lå vores
lille by, stort set som da vi forlod den. Der skulle krammes og skåles
og der var molehygge i lange baner. Dejligt at se alle!
Vores forhåbninger til turen er alle blevet
indfriet og vi har oplevet og lært så meget. Ungerne har udviklet sig enormt og
vores lille familie vil altid have denne oplevelse til fælles. Der er også
en let følelse i maven over at vi stort set blev forskånet
for kedelige oplevelser. Maria døjede til sidst i en periode med
ledsmerter, som hun dog til sidst fik has på med medicin. Vejret blev
aldrig for stort, og i land stødte vi heller aldrig ind i dumme
episoder.
I dagene efter har vi har haft rigtig travlt med at
besøge venner og få besøg ombord. Malthe har vi ikke set meget til, og
Maja næsten slet ikke. Vores lejlighed har vi først retur 1. august,
men vi har flyttet adskillige læs ind i kælderen, nu hvor båden ligger så
tæt på, inden vi flytter Navigo til hjemhavnen Rungsted lidt oppe af kysten. Det
første af langtursgrejet er allerede afmonteret og solgt. Afsted skal vi igen,
men ikke lige med det samme. Nu følger en ny epoke med Maja i ny skole, og os
andre tilbage i vante rammer. Mon de stadig passer? Det tror vi da.
Skulle der sidde nogle familier derude og
overveje at sejle afsted på langtur, så kan vi kun sige, "Kom afsted!".
![]() Hilsner fra
Navigo
|