Dag 12
 
                Navigo - Caribien tur/retur
                  Michael Boe
                  
Fri 21 May 2010 16:59
                  
                | 35:26.53N 49:06.18W    17:30 
UTC, 21. maj 2010 Godt sejlvejr nu giver mange sejlede sømil. Vi har 
sejlet med mellem 7 og 8 knob i de sidste to dage. Lidt bumpy, og vi 
glæder os til snart at få lidt mere slæk på skøderne. Vejudsigten fremover er 
lovende.  Vi har haft en nabobåd, engelske 
Indaba, indenfor VHF rækkevidde gennem næsten to døgn. De er gået mere 
nordligt end os og vi kan ikke længere kommunikere. Ellers rigtig hyggeligt. Vi 
holder os nede ved 35 grader bredde og afventer udviklingen af 
et usædvanligt lavtrykssystem der dannes nær Bermuda. Der har været 4 store 
fragtskibe forbi - sikke en trafik! Vi landede en dejlig albacore tun på 7.5 kg. Så vi 
har fået sushi i forgårs og mægtige tunbøffer med flødekartofler i går. 
 Humøret er højt i det dejlige solskin, og 
halvvejspandekager indtaget til formiddag med en dags forsinkelse grundet 
søgang.  Siden sidst er eneste nedbrud brusehovedet der 
agerer hane på toilettet. Malthe holdt fast i det i søgangen og det holdt det 
ikke til. Han trækkes naturligvis i sine lommepenge. Hilsner fra Navigo |