Portugal
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sun 27 Sep 2009 14:14
|
38:42.20N 9:10.00W
Portugal
Så er der forstærkning af mandskabet på Navigo!
Michaels forældre, Mitzi og Christian, ankom i går 26/9 til Doca de Alcântara i
Lissabon. Stor var gensysnglæden - ikke mindst hos ungerne, der virkelig
havde glædet sig. Forinden havde vi været igennem en større runde
oprydning og rengøring så skibets medejere ikke gik i chok. Den sidste rest
fra fryseren af Albacore tunen fra Biscayen blev sat til livs, mens vi fik
set på alle de rare ting til båd, børn og voksne, som var med i
baggagen. Strømbesparende LED belysning, tyverialarm,
trevejsblandeventil til varmtvandsbeholderen, alskens læsestof - heriblandt
Anders And og "Vi Unge" - og så lakrids!
Turen til Lissabon fra Baiona havde budt på 5 stop.
19-22 september var vi i Viano Do Castelo. Meget
lækker by og ganske anderledes end det spanske. Betydeligt mere tjekkede
folk i en blanding af gammel hyggelig by men også helt moderne arkitektur, på
f.eks havne/flod-fronten. Her er kvinderne smarte og slanke - også selv om
de er kommet op i alderen. Engelsk er nu også noget mange taler. Vi ankom til
svingbroen ind til havnen, og blev mødt af en megafonstemme: "Danish boat in the
river - We will open the bridge in 5 minutes". Formalia klaredes nemt på
godt engelsk i designerkontoret. Vi skal oplyse meget om båden og
besætningen, samt vise pas, hernede.
 Svingbro set inde fra havnen. Eiffels bro over floden i
baggrunden. Jeps, ham med Eiffeltårnet.Sammen med AmigoX og Tavino havde vi en fin
tur til kirken Santa Luzia. Vi travede op af de mange trappetrin helt nede
fra byen og op ad det 250 meter høje Monte de Santa Luzia bjerg. Malthe var i
fin form denne dag og var den første der nåede toppen med mor i hælene.
Vi kravlede hele vejen op i kirkens tårn over kuplen og fik så den
mest fantastiske udsigt over havet, floden, byen og bjergene længere væk.
 Malthe og Michael var også på besøg på et
hospitalsskib, Gilles Eannes, der blev bygget på byens værft tilbage i
1955. Skibet bistod torskefiskeflåden på Newfoundland og Grønland, og ydede
gratis medicinsk behandling til alle på fiskebankerne - ikke blot
Portugisere. Det ligger nu i havnen som museum over den tid, og det var
rigtig sjovt at komme hele skibet rundt.
En slange i Paradis var der dog. Michaels
mountainbike blev stjålet. Der var vagt på området og godt med lys, så den fik
lov at stå låst til et træ ud til bådene. Det var dumt! Næste morgen var den
væk, og kun et sår i træet at se efter brækjernstricket. Så må man lære
det!
Tiden var ved at være knap så vi snuppede en 24
timers sejlads til Nazaré og ankom ved to-tiden den 23 september. Vi måtte bruge
motor halvdelen af vejen. Natten blev begivenhedsrig! Først var vi ved at blive
sejlet ned bagfra af et lille lastskib. Vi havde ham på AIS'en med
kollisionsrisiko i en lille time. Vi gik snorlige på læns for autopilot,
men han skulle ikke vige så meget som en grad. Ganske sent trak vi for motor 90 grader ud til siden. Michael fik
efterfølgende et svar på VHFen, så det virkede ikke som om han sov, men han
havde nu ikke lyst til at snakke... Måske skal man bare som sejler altid vige i
god tid - selv når det ikke koster "den store" det mindste at overholde sin
vigepligt efter søvejsreglerne.
Kort efter var alt glemt for da oplevede vi det
mest fantastiske sceneri. Skipper, som var alene på aftentjans som vanligt
blev opskræmt af en støre lysende tingest der gled ind under
båden i rasende fart - en torpedo? Nej, delfiner i kombination med morild. Vi
havde set masser af delfiner i løbet af dagen, og her i natten var de
selvlysende af omgivende morild. En delfin kunne ses knap 100 meter bort.
Det var fuldstændig surrealistisk at se de legende selvlysende delfiner
suse rundt. Maria og Maja kom op (Malthe kunne ikke vækkes) og
det blev en uforglemmelig oplevelse. Senere sejlede vi igennem et hav af
sardiner, der lyste hele området foran og til siden for båden op når de
flygtede hurtigt gennem vandet og triggede morilden. Som lyspile farede de
afsted. Delfinerne blandede sig og jagede dem - og helt tydeligt kunne
delfiner og skræmte fisk ses i den gulgrønne selvlysende farve. Simpelthen en
helt utrolig og nærmest uvirkelig oplevelse!
 Vi nærmer os Nazaré. Her
et skarpt hjørne hvor dønningerne fra Atlanten, selv på en nær blikstille dag,
stadig indgyder respekt.Vi fik en eftermiddag i Nazaré og gik tur på
fiskeauktionen og på stranden. Badning var det lidt for vildt til for ungerne,
men de fik lov at "soppe" mens en gammel surfer kommanderede dem længere
tilbage hvis "sættene" blev for store.
 Bølger er
sjovt.. Løøøb Maja.. Så er det skønt at være
knægt..Vi sejlede til en ankerplads ved Cascais 24/9. Vi
fik 12 timer i skønt vejr med lette vinde. Genakkeren blev luftet og vi trak
nogle liner efter os. Vi har ikke fået de store fisk at tale siden
Biscayen, men man skal måske ud over mere vand? Vi fik en King Mackerel lignende
fisk, som var meget velsmagende sammen med den paella Maria fik tryllet frem
sammen med brug af en paella krydderiblanding og en pakke frossen paella seafood
mix.
 Småt men
godt.. Backgammon turnering
under sejladsenVed Cascais lå vi to nætter for anker og sparede
derved 66 Euro i.f.t. at gå ind i havnen. Som ofte før lå vi tandem med AmigoX
på et anker. Vi fejrede også Hannus (fra finske Tavino) 50 års fødselsdag,
og blev inviteret til stort oste- og kagebord. Mægtig hyggeligt - dog lidt
tamt - hverken slagsmål eller knivkastning.
Nu skal vi se lidt på Lissabon før vi sejler til
Madeira øgruppen. Det bliver sjovt at vise Mitzi og Christian Atlanten ombord på
Navigo, og så er der en fryser at fylde op..
Hilsner fra Navigo
|