St.Croix

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sun 2 May 2010 16:51
17:45.064N 64:41.798W
St.Croix
![]() 1. April checkede vi ind i Christiansted på
St.Croix med kontrol af fingeraftryk og krav om at hele besætningen stillede til
"inspektion" hos Immigrations. Amerikanerne tager ikke let på deres
grænsekontrol, men man kan ikke lade være med at tænke på om en sjæl ville have
opdaget os, hvis vi ikke selv var dukket op på kontoret. Det er nu også
vanskeligt at have styr på hvor folk sejler hen i egne både, og det må være
oplagt for bureaukrater at ville forbyde den slags slinger. Det sker nok også,
hvis det påvises at terrorister har anvendt cruisingbåde som
indfaldsvej. Forresten var det en Mr. Levinsky, der håndterede os, men han
kaldte sig godt nok mr. Smith..
Om eftermiddagen dinghyede vi over til det
strandhotel, hvor Farmor og Farfar var indlogeret og fik kolde drinks, varme
brusebade og en dejlig middag på restauranten med amerikansk størrelse på
portionerne. Gensynsglæden var stor og det blev sent før vi sejlede ud til
ankerpladsen.
Dagen efter kom Farmor og Farfar ombord og der var
gavefest med Anders And blade, "Vi Unge" blade og lakrids. Navigo ser noget
rodet ud når begge agterkøjer ryddes, men det går alligevel fint, for livet
leves selvfølgelig oppe.
![]() ![]() ![]() Efter en gang karburetterrensning på
påhængsmotoren, så vi igen havde en pålidelig vandtransport, lejede vi en
minivan for at køre øen rundt. Det var 1. påskedag og derfor var meget lukket,
men øen lå der jo i hvert fald. Øen var ikke den smukkeste vi har set,
men den danske arv er jo interessant at opleve. Danmark købte øen sammen
med St.Thomas og St.John i 1733 af Frankrig og solgt til USA i 1917. Vi fik vist
en overordentlig god pris for salget, for vi hviskede "Tyskland" og
"U-både" i amerikanernes ører. Især i Christiansted ses mange
bygninger der er fra den tid, og det danske fortid er overalt.
På køreturen fik skipper et "Chemical plant fix",
da vi kom forbi det store HOVENSA olieraffinaderi. Mærkeligt at være udenfor en
sådan butik uden ærinde indenfor pigtråden. Vi besøgte en fin botanisk have, men
Cruzan romdistilleriet var lukket. Frokosten i Frederiksted var meget lækker og
køreturen gennem den skovklædte nordside imponerede de
nyankomne.
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Hilsner fra
Navigo
|