Dag 4
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Thu 13 May 2010 19:04
26:43.13N 65:21.27W 19:30
UTC, 13. maj 2010
Vi har nu dejlige betingelser igen, efter
et døgn med lidt rigelig vind og bølgegang. 11-12 m/s blæste det
på kryds med lidt slæk på skøderne for fart og komfort. Om ca. 10
timer kommer vi ind i et område med lette vinde og skal
motorsejle mindst 1-1½ døgn ser det ud til. Ungerne er blevet
lovet DVD kavalkade, nu vi får masser af strøm.
I nattens løb sprang vi en line i autopiloten
og båden gik over stag og lå så underdrejet. Fortumlede kom vi af køjer og
slumrevagt og fik båden tilbage på sporet, og efter knap en time var autopiloten
tilbage i drift. Vi har ingen måne og det er rigtig mørkt om natten. Stjernerne
står fint og vi har jo tid til at se stjerneskud.
Maria har været meget dårlig med kraftig hovedpine
og kvalme, men er på bedringsvejen i det bedre vejr. Den nye medicin mod
ledsmerter virker effektivt, så det lover godt.
Hilsner fra
Navigo
|