La Gomera

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Mon 16 Nov 2009 13:17
28:05.37N 17:06.53W La Gomera - San Sebastián
Nu ligger vi på den skønne ø La Gomera - blandt de
kanariske øer ligger kun øerne La Palma og Hierro mere vestligt. Sejlturen
fra Gran Canaria var frisk. Der er såkaldte accelerationszoner, hvor vinden
øger kraftigt, flere steder ved de kanarisker øer. Mellem Gran Canaria og
Tenerife støder man på to af de mere voldsomme. Vi ventede derfor til den 10.
november, hvor den "ægte" vind skulle være omkring 6-7 m/s, og fik så
konstante 13-16 m/s, når vi kom ind i zonerne. Amigox målte sågar 19 m/s. Man
sejler fra vindstille (faktisk endda svag sydlig vind) og vupti i løbet af få
minutter kommer vinden fra nordlig retning med fuld gas. Vi sejlede med
vinden ind 30 grader agten for tværs med et reb i storsejlet og kun et lille
tørklæde rullet ud af genoaen. Vi loggede kortvarigt 11.5 knob over
grunden da vi surfede ned af en bølge, hvilket var en tangering af Navigos
maxfart, der sidste gang blev opnået med 6 knobs medstrøm. Syd for
Tenerife slukkedes vindmaskinen igen fuldstændig og afsted gik det for motor
indtil næste accelerationszone satte ind halvvejs ovre mod La
Gomera. Fantastisk sejlads i sol og varme, med en sjælden skæv sø sprayende hen
over cockpittet. De 75 sømil sejlede vi fra lige før solopgang til lige efter
solnedgang.
På Gran Canaria havde vi inden vi sejlede en rigtig
god turdag med Berit og Ole fra Amigox. Alle blev stoppet ind i en Ford
Fiesta og afsted gik det. Øen er meget smuk og varieret. Vi plukkede
undervejs kaktusfrugt og mandler langs vejen. Til sidst spiste vi på et meget
lokalt sted med tapas retter. Man ved, at man er fri af turistfælderne,
når der ikke er menukort. Michael kendte til
stedet fra en træningstur på mountainbiken, hvor seks euro betalte et fyrsteligt
tapas måltid med blæksprutte og snegle (indsamlet i de lokale
bjerge).
![]() ![]() ![]() På La Gomera er naturen vanvittig smuk, og her bor
kun 20.000 mennesker. Oppe i højderne på den centrale del af øen er der en
nationalpark med urskov. Vi tog den første bus op nær det højeste punkt og gik
herfra 1200 meter nedad til 250 meters højde og en anden bus - den sidste - hjem
til San Sebastián. Vores ben gør stadig nas her tre dage efter, men det var en
forsvindende lille pris at betale for en naturoplevelse af de helt
store.
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]() Næste dag var Michael netop kommet retur fra
posthus og indkøb af harpun, da meldingen lød at der var vand under dørken (i
bunden af båden nede i kahytten). Så gik den dag med at tage alt ud fra stuverum
under dørken (og her har vi meget...) og tørre op - samt at reparere
vandvarmeren, der var synderen. Heldigvis var der 3 både væk en tysk
svejseingeniør med svejseapparatet i orden. Han svejsede den utætte studs og en
time senere, og 20 euro fattigere kunne vi reinstallere alle forbindelser. Lidt
andet maintenance blev det også til, og når vi nu var igang blev der også gjort
hovedrent. Der er altid noget at se til, og i varmen tager alt gerne lidt
længere tid.
![]() Vi har fået installeret Skype på en af PC'erne og
kan nu ringe billigt og snakke gratis med andre Skype'ere. Dødsmart! Det kræver
dog et fornuftigt netværk, som ikke altid er let at finde..
Hilsner til alle fra M'erne på
Navigo
|