La Gomera
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Mon 16 Nov 2009 13:17
|
28:05.37N 17:06.53W La Gomera - San Sebastián
Nu ligger vi på den skønne ø La Gomera - blandt de
kanariske øer ligger kun øerne La Palma og Hierro mere vestligt. Sejlturen
fra Gran Canaria var frisk. Der er såkaldte accelerationszoner, hvor vinden
øger kraftigt, flere steder ved de kanarisker øer. Mellem Gran Canaria og
Tenerife støder man på to af de mere voldsomme. Vi ventede derfor til den 10.
november, hvor den "ægte" vind skulle være omkring 6-7 m/s, og fik så
konstante 13-16 m/s, når vi kom ind i zonerne. Amigox målte sågar 19 m/s. Man
sejler fra vindstille (faktisk endda svag sydlig vind) og vupti i løbet af få
minutter kommer vinden fra nordlig retning med fuld gas. Vi sejlede med
vinden ind 30 grader agten for tværs med et reb i storsejlet og kun et lille
tørklæde rullet ud af genoaen. Vi loggede kortvarigt 11.5 knob over
grunden da vi surfede ned af en bølge, hvilket var en tangering af Navigos
maxfart, der sidste gang blev opnået med 6 knobs medstrøm. Syd for
Tenerife slukkedes vindmaskinen igen fuldstændig og afsted gik det for motor
indtil næste accelerationszone satte ind halvvejs ovre mod La
Gomera. Fantastisk sejlads i sol og varme, med en sjælden skæv sø sprayende hen
over cockpittet. De 75 sømil sejlede vi fra lige før solopgang til lige efter
solnedgang.
På Gran Canaria havde vi inden vi sejlede en rigtig
god turdag med Berit og Ole fra Amigox. Alle blev stoppet ind i en Ford
Fiesta og afsted gik det. Øen er meget smuk og varieret. Vi plukkede
undervejs kaktusfrugt og mandler langs vejen. Til sidst spiste vi på et meget
lokalt sted med tapas retter. Man ved, at man er fri af turistfælderne,
når der ikke er menukort. Michael kendte til
stedet fra en træningstur på mountainbiken, hvor seks euro betalte et fyrsteligt
tapas måltid med blæksprutte og snegle (indsamlet i de lokale
bjerge).
 Udsigtssted og benstrækkepause Et sted boede man i huler.
Vi kom på besøg indenfor. Vi stoppede langs vejen, hvor de plukkede appelsiner. Vi
fik straks foræret en masse, revnede appelsiner (for længe på træet?). De smagte
skønt!På La Gomera er naturen vanvittig smuk, og her bor
kun 20.000 mennesker. Oppe i højderne på den centrale del af øen er der en
nationalpark med urskov. Vi tog den første bus op nær det højeste punkt og gik
herfra 1200 meter nedad til 250 meters højde og en anden bus - den sidste - hjem
til San Sebastián. Vores ben gør stadig nas her tre dage efter, men det var en
forsvindende lille pris at betale for en naturoplevelse af de helt
store.
 Højest på turen med lavere
bevoksning  Ungerne havde fået til
opgave at tage notater, så en turbeskrivelse kunne forfattes efterfølgende. Især
Malthe tog opgaven meget alvorligt. Hans bog skal hedde "Min tur i urskoven", og
Gyldendal skal udgive den (Malthe havde set, at der ofte står Gyldendal på
de bøger han læser), og mon den også vil blive udgivet på flere
sprog?? Med på turen var vores
finske venner fra Tavino  Lidt længere nede blev
skoven mørk og tyk. Området henligger tit i tåge, og her var fugtigt med
svampe, mos og lav på træerne.  Ungerne på
stien Skønt
kildevand  Ved 900 meters højde kom
vi ud af nationalparken og fortsatte nedad mod Hermigua, som er en frugtbar dal
med jordbrug og især bananplantagedrift. Kortet studeres - vi
skal ikke komme for sent til sidste bus   Udsigten ned til
Hermigua På vej nedad. Stien
var stejl og uden nogen form for rækværk eller anden sikring - især da vi
kom ned ved siden af det store vandfald. Koncentration var
nødvendig. Lidt mere overkommeligt
vandfald.. Længere nede samles
vandet op og ledes til afgrøderne via rør og bassiner Langs vandingsrør og bananstokke Vel fremme ventes der på
bussen sammen med et par englændereNæste dag var Michael netop kommet retur fra
posthus og indkøb af harpun, da meldingen lød at der var vand under dørken (i
bunden af båden nede i kahytten). Så gik den dag med at tage alt ud fra stuverum
under dørken (og her har vi meget...) og tørre op - samt at reparere
vandvarmeren, der var synderen. Heldigvis var der 3 både væk en tysk
svejseingeniør med svejseapparatet i orden. Han svejsede den utætte studs og en
time senere, og 20 euro fattigere kunne vi reinstallere alle forbindelser. Lidt
andet maintenance blev det også til, og når vi nu var igang blev der også gjort
hovedrent. Der er altid noget at se til, og i varmen tager alt gerne lidt
længere tid.
 Vandvarmeren hevet ud af
båden, strippet for isolering, og klar til reparationssvejsning. Vi har fået installeret Skype på en af PC'erne og
kan nu ringe billigt og snakke gratis med andre Skype'ere. Dødsmart! Det kræver
dog et fornuftigt netværk, som ikke altid er let at finde..
Hilsner til alle fra M'erne på
Navigo
|