Rungsted - Løgstør
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Mon 13 Jul 2009 15:30
|
Rungsted - Løgstør Nøj, hvor var vi trætte.. Slutspurten havde været
så travl, som sådan noget har det med at blive. Alt var dog klappet, og
pludselig sad vi i Navigo med en doven vind i ryggen op
mod Kronborg. Gilleleje, havnegrillen og en ordentlig nats søvn
virkede meget tillokkende. Lige efter Kronborg kom et par marsvin op langs båden
i bare 10 meters afstand - så tæt kommer marsvin sjældent. Det måtte jo
naturligvis betyde held og lykke på togtet, så genakkeren kom op og vi strøg
forbi Gilleleje.
 Vinden skulle være god hele natten, så vi
valgte at få nogle mil på bogen, når vi kunne kane op mod Limfjorden med vinden
bagfra. Genakkeren blev konservativt gemt væk mens det var lyst, og gode op
til 10 m/s bragte os fint til Hals, som vi passerede kl 7.00. Natten var sej, så
vi tog kortere vagter, og æggeuret kom også i aktion. For de endnu ikke indviede
så kan man tage en lur eller døse 10 minutter, efter at man har konstateret
at ingen forhindringer eller andre både kan dukke op i det tidsrum man
døser. Når uret ringer, checkes horisonten, AIS'en (viser alle store skibe i
kortplotterens skærm, hvor vi også "sejler" rundt) og måske radar igen.
Herefter kan en ny periode snuppes.
Da vi ikke ville forstyrre kl.7 i Hals tænkte vi,
at vi kunne fortsætte. Vejret var blevet solrigt, så vi led ingen nød, og
på den måde endte vi i Løgstør. Først skulle vi lige igennem Oddesundbroen. Det
gik ikke i første omgang, da brovagten aldrig gav de korrekte signaler, men
derimod kun signalet om at trafik i den anden retning var tilladt. Da broen
begyndte at lukke sig råbte Maria "sejl, sejl!", men skipper er så glad for
vores mast, så der blev ikke gasset op. Derimod fik skipper mobilen frem og talt
lidt med brovagten. Måske lød han lidt som en københavner, der kunne være ansat
hos Farvandstyrelsen, for de korrekte to røde lys blev umiddebart efter
samtalen givet og broen igen åbnet. Nej, brovagten var måske bare en rar (og
noget afslappet!) sjæl og vi hilste pænt da vi gled igennem..
 Vel fortøjet udenpå en motorbåd i Løgstør
Havn var Maria vaks til at bestile bord på en restaurant ud til havnen. Her
udgjorde Michael udsøgt selskab med forskellige oplivende ansigtsudstrækninger i
evig fare for at falde i søvn ned i den fyldte spætte. Ungerne var, som altid
når vi sejler, umådelig friske, for de har ingen pligter (det må vi få set på)
og sover lige så længe de vil. Alle fik dog 12 timer i streg, og så er man jo
menneske igen.. Vi er på vej og Kattegat nemt passeret - Yes!
|