Endelig i Irland

Så kom vi videre sydpå, til især Marias store tilfredshed. Den sidste dag i vindlæ i West Loch Tarbert havde været solrig, men det kløede i alle for at komme videre.. Der blev badet, sejlet gummibåd og spillet spil..

 I ly for vind og sø i WestLoch Tarbert

Michael prøvede om han kunne lave en hummerhandel på en nærliggende stenmole med fiskebåde, der kunne nås på mountainbiken. Timingen var dog forkert ogde var alle kommet ind, kun kom der en båd ind med "clams", som de havde et par stærke unge gutter til at dykke ned efter. Alt var dog pakket i netposer og røg lige ind bag i en ventende vogn, så det blev ikke nu de skulle testes..

  Ved molen lå der flere nærmest smukke vrag..

Torsdag 6. aug lettede vi anker i bunden af West Loch Tarbert (smal fjord) kl. 7 og sejlede de 7 mil ud for motor. Vi var klar til et frisk kryds sydpå mod Nordirland og forventede grov sø og 10 m/s.  Det blev dog en meget lettere og behageligere sejlads. Vinden var overraskende feset meget af allerede aftenen inden, og ud af loch’en kom vi i let vind og roligt vand. , og de gode toner fortsatte, mens vi slog os sydpå. Michael legede lidt kapsejlads ved at placere båden vestpå, fordi vejrudsigten forudsagde en drejning mod sydvest. Planen var at slå tilbage på styrbord halse og kane ned mod trafiksepareringen med meget sydlig kurs. (undskyld landkrabber – det her er vist for sømænd..). Men den stagvending blev der ikke noget af... Vinden rummede hele dagen på bagbord halse og tog til så vi til sidst gik 7 flotte knob i solskinnet hele vejen til Ballycastle i Nordirland. Det var spændende til sidst for vi fik hård vestgående sidestrøm (knap 3 knob) og kunne lige netop holde øst om Rathlin Island og slap for den længere tur vestom. Vi var inde i hyggelige Ballycastle 16:30, og fik anvist vores plads af en ung havnemesterassistent, Jim. Forinden havde vi, som man gør på disse kanter, kaldt havnen på VHF. Det fungerer faktisk super godt. Vi lytter også meget til de vejrmeldinger der først annonceres på kanal 16. Når det gælder vejrmeldinger er Navtex’en også supergod i det her farvand.

 Ballycastle i Nordirland

Fish & chips fra Morton's fiskebod. Pick a number! Det var et populært sted. Mændene i familien fisker fra havnen og konerne styrer udlangningen af frisk fisk i masser af tyk panering.. Maria har kompenseret for manglende proviantering af den for danskere så vigtige kulinariske frembringelse - remoulade. Hun har fundet noget på glas der hedder "Branston Mustard Pickle", der blandet med mayonaise, nærmest med magisk virkning bliver til en nær-remoulade-oplevelse. (kommentar til billede: Michael puster ikke grise... Udover at forevige nationalspisen og cockpithyggen tjener billedet også det formål at dæmpe Marias censur af billeder med hende selv på, når nu skipper på hjemmesiden kan ligne en komplet dork)  

Fredag 7. august var vi afsted igen fra den tidlige morgenstund for at fange tidevandet sydpå. Fair Head (nordøstligt hjørne af Nordirland) rundede vi snart efter i 6 knobs medstrøm. Da det var vindstille og vi gik for motor kunne vi gå tæt ind til den dramatiske klippeformation.

 Fair Head

Der skal nok være en eller anden der ikke synes den fyr var fair...

Vejret blev ved med at være stille og vi gik for motor hele vejen til næste havn. Marsvinene vi så på vejen kunne knap hive ungerne op af kahytten. Bedre er det, når skipper tillader leg i riggen. Vi husker altid et ekstra fald som sikring (ind under armene).

  Fyrtårn langt til havs

Vi ankom først på aftenen til Ardglass, stadig i Nordirland. Skipper missede nær en bøje i indsejlingen til Marinaen i inderhavnen for sælerne fes rundt om båden og en enkelt gabte dovent på en sten 25m væk. Det var lavvande ved ankomst - højvandet var 5 meter væk. Marinaen og løbet er udgravet og alle båden ligger i tilstrækkelig vand nede i et hul.

 Ardglass. Rampe ned til pontonerne ved lavvande

Malthe på havsens bund midt mellem marina og fiskerihavnen.

 De gutter her skal ikke ud og røgte garn de næste timer..

Under aftenspisning i cockpittet syntes Malthe sig igen forstyrret. I Ballycastle var det et par drenge i gummibåd (rigelig knald på) og nu var der optog og musik på vejen langs havnen. Her var festivaluge. Fint, fint... men ikke heeeelt Rio. Morgendagens grisevæddeløb var dog en attraktion som vi gerne ville have oplevet, og som nok var mere autentisk her langt fra det meste. Maria piskede dog på, og vi måtte på søen dagen efter igen..

Skipper modsatte sig endnu dag med motor, og vi fik da også et fint kryds sydpå, med bare 3 timer for motor til sidst langs land i strømlæ da vinden var fordampet. Ungerne fik et par nye legemuligheder på sejladsen med fuld genoa og god krængning..

  Man kan læne sig op af sejlet..

  ..eller man kan gå op af det. (Jesper Norsk tricket)

Vi kom til Howth lige før det blev mørkt. Meget fin marina meget tæt ved Dublin. Masser af kapsejladsbåde og fornem sejlklub. Kold Guinness i baren. Pendanten til KDY. Havnepersonale 24 timer i døgnet. Tjekket.. 38 Euro for en overnatning i havnen for vores knap 12 meter. Havne i Irland er vist dyrere end vi er vant til i Skandinavien og i UK, for ifølge Reeds (en slags "Europa-havnelodsen") er det ikke en unormal takst.

Vi skal nu have et lille sejlstop. Vi gjorde den store cliff walk i dag, og i morgen venter Dublin, som er 35 minutter væk i tog.

Ha' det godt! ..og god første skoledag i morgen til alle, som har fundet skoletasken frem..