Dungarvan Bay - Sydirland
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Fri 14 Aug 2009 18:25
|
52:03.35N 7:33.08W
Dungarvan Bay
Vi kommer tættere på varmen. Nej, hvor vi glæder
os.. Så skal man jo ikke have for meget manke, og da vi i Dublin så et skilt med
en pris der tiltalte Michael, var det bare at spørge sig selv. Mand eller mus?
Kan man blive klippet for en halvtredser uden at få en leverbetændelse eller
andet slemt..? Abdul fra Marokko startede maskinsaksen op og Maria fangede
seancen gennem vinduet - iført et ildevarslende bredt grin. Abdul
afsluttede med en håndfuld snask, og hvad der var tilbage af hår blev
kørt hårdt nordover. Hvad skal jeg sige - det var billigt - og Abdul
var en fin fyr!
  Vi fik en fin tur i Dublin, som bare lå 35 minutter
fra Howth med tog. Der blev fyldt på storbykontoen og grundet de særlige
omstændigheder med pladsrestriktioner på Navigo, slap vi fra mødet uden indkøb
af sko - men uhh var de ellers smarte... Vi spiste på The Church, som var
en kirke indrettet som restaurant. Den var end ikke tømt for al religiøs
"indretning", og så stod man og hang i baren og ventede på sit kolde
øl. Lidt grov kost for en familie fra et beskedent fiskeleje i Sundet.
Måske frigiver vi et lille klip fra stedet med irsk musik og næsten
riverdance...
11. august drog vi sydover med tidevandet
og havde en fin sejlads til Arklow.
 På vej til Arklow. Ligner
Malthe ikke en sejler? Godt tryk på vej over
Dublin bay - og i solskin!I Arklow sejlede vi ind i en flodmunding
og efter meget koncentreret slalom mellem både fortøjet til bøjer
kunne vi parkere langs en ponton.
 Arklow er ikke et kursted - vi fik straks at vide
at vandet i floden skulle man ikke få på sig. Allerede i Howth fik vi at
vide af Tony, der solgte os en ny vind transducer til mastetoppen, at Arklow
havde dette særlige kendetegn. Har man for meget begroning på bunden, skal båden
bare lægges et par uger i Arklow, så er bundet glat som en barnenumse igen. Der
er kobber i vandet, og muligvis lidt ekstra kemi fra virksomheder opstrøms.. På
nordsiden af floden (hvor vi lå) lignede Arklow Tuborg Havn, og på sydsiden
lignede det noget, der blev glemt for et par generationer
siden.
Hov, tilbage til vindtransduceren.. Michael
brillierede stort med fejlfinding på vindmålingen, der var svigtet for flere
dage siden. Der blev målt spænding på de fem ledere, kablet blev afmonteret og
"ringet igennem" og checket for overgang. Det fjerneste
vindinstrumentdisplay blev afmonteret og forbundet direkte til transduceren
(i stedet for igennem det nærmeste vindinstrument - vi har to). Den meget
kompetente konklusion var at problemet var i toppen af masten. Til sidst
lagde jeg så hovedet tilbage - og yes!.. rigtig nok.. ingen transducer at
se... FLOT! Nu er en ny sat på, og vi har vindmåling igen. Vi fik også repareret
genuaen i agterliget, hvor trimlinen havde slidt sig ud flere
steder.
 I Arklow stod to vrag af fiskebåde ved
indsejlingen. De var blevet hævet op fra havets bund for inspektion, og var
stadig indhegnet. Alle fiskere ombord var gået tabt fik vi at vide. Havet kan
være en hård arbejdsplads. Det gyste lidt i os da vi gled ud forbi dem
næste dag.
Sydover gik det med op til 10 knob+ i medstrømmen
til Kilmore Quay, som ligger lige rundt om det sydøstlige hjørne af Irland. Et
dejligt sted, hvor vi handlede et par hummere og 4 taskekrabber. Der var også to
sæler der levede i havnen og spiste fisk som fiskerne smed ud.
 13. august snuppede vi et hop vestover til
Dungarvan Bay til nogle godt beskyttede fortøjningsbøjer. Her ligger vi nu og
henter internet ud fra land med vores eksterne antenne. Vi ligger og venter på
at noget hård sydvestlig vind blæser ud i dag og i morgen. Vi ser nu sydover og
begynder at følge vejrmønstrene i Biscayen. Vi går nok til Kinsale eller
Baltimore og går derfra.
 Vi ligger sammen med en anden dansk båd, AmigoX, en
X-412 med Berit og Ole ombord udenfor havnen. Vi er de eneste både på de 8
mooring bouys. Vi har købt rejer hos en fisker i havnen og skal lige have en
aften drink hos Berit og Ole nu, så Navigo "over and
out"..
|