Porto Santo og Madeira
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Fri 23 Oct 2009 17:20
|
32:38.75N 16:54.50W
Porto Santo og Madeira
Porto Santo er kendt for sin fantastiske gyldne
sandstrand på sydsiden. Her fik vi for første gang på turen badet i rigtig varmt
vand, og nu kommer der til at gå længe før vi igen skal overvinde det kolde gys
når vi hopper i karret. Sammen med nye venner fra Belgiske "A Small Nest" og
australske Sunboy blev stranden dyrket og Luke hjalp Malthe til stående at ride
sine første små bølger. En aften spillede børn og voksne et "vampyrspil"
siddende i sandet på stranden - rigtig hyggeligt!
 Maja med
tøsevenner Malthe med en lille ven
han fandt i havnens bruserumPorto Santo har dog også meget andet at byde på,
som kunne nås på cykel eller med en udflugtsbus.
  Porto Santos sydvestlige
hjørne Klassisk
turistpositur Havnen set lidt fra oven
fra udsigtspunkt på turenVi fejrede Majas 13 års fødselsdag i Porto Santo -
hjælp vi har en teenager iblandt os!
Vi ventede længe i Porto Santo på en pakke, som
bare ikke ville komme. Til sidst måtte vi videre og sejlede til Quita de Lorde
Marina på Madeira efter at have efterladt vores logo på havnen, som der er
tradition for at langturssejlere gør. (Blandt de mange logoer fandt
Maja desuden S/Y Jonna's logo fra 2005 - en langturssejlerfamilie fra
Taarbæk).
 Sådan blev det,
efter nogle timers "billedkunst" i Navigos skole...Turen til Madeira (19/10) var en fin
eftermiddagstur på 4 timer i fin luft på halvvind. Her fik vi heldigvis et kort
besøg af delfiner, så farmor og farfar også kunne nyde dem.
 Unge og ældre i cockpittet Så er vi der næsten. Er
der mon flere delfiner eller havskildpadder (vi så to)Farfar måtte skåne knæet, men resten af holdet gik en etableret
vandrerute ud på Madeiras nordøstlige spids i
middagsheden.
  Udsigten fra toppen ved vendepunktet Ungerne med øens nordvendte kyst i baggrunden Maja og Maria puster ud.
 Maja fodrede firben med
kiks. Malthe fangede dem og bar rundt på dem.. Marinaen i det fjerne. Vi
er ved vendepunktet.Dagen efter lejede vi en lille bil for at se mere
af øen. 32 euro for en lille bil leveret og afhentet på kajen. Havde vi haft
mere tid havde vi beholdt den et par dage mere. Der er fantastisk meget at se på
indefra bilen, og når den kastes ind i vejkanten til et udsigtsstop. De mange
seværdigheder spredt omkring på øen kræver også transport.
 I Porto Moniz
(nordvestlige hjørne) fik Malthe og Skipper nye uldhuer. Hvorfor de
strikker sådanne huer på Madeira aner vi ikke! Så er vi klar til nattetjans på
Nordatlanten senere.  Vi vidste fra
vejrmeldingerne at store swells var kommet ned fra en storm nordpå. Og
yes... der var "store rutebiler", som det hedder på surfsprog. Der er sjovt
nok ingen marinaer på nordkysten af Madeira... Oppe på plateauet med
køer på vejen. Madeira ser ud på alle mulige måder - alle smukke.. Vi må komme
igen og gøre Levada vandreturene og se (endnu) mere på den helt specielle urskov
der findes på Madeira. (Levadaer er kanaler bygget for at hente vandet ned fra
højderne til dalene og skråninger, hvor der dyrkes bananer og andre
afgrøder. Laurissilva skoven overlevede den seneste istid og er så speciel at
den er et World Natural Heritage Site)  Vi kørte op over skyerne
til Madeiras næsthøjeste punkt - Pico do Areeiro på 1818 meter Vi havde desværre ikke
tid til at gå hele vejen over til den højeste tinde på 1861 meter - Pico
Ruivo de Santana. En 3.5 times vandretur ovenpå skyerne, som vi må have til
gode.  "Skynd dig, Michael! - Her er hundekoldt". Er det her de bruger
huer??Sejlferien var ovre for farmor og farfar i denne
omgang, og marinakontoret hjalp med at finde nogle flybilletter
til rimelige penge. Hyggeligt at samle 3 generationer ombord - og især
ungerne har nydt besøg hjemmefra. Der var plads nok i båden, selv om man godt
kunne mærke at det med 6 ombord var lidt sværere at komme rundt om hinanden i
båden.
Vi sejlede til "storbyen" Funchal og fik klemt os
ind i havnen. Vi fik, som lovet, holdt Majas fødselsdagsmiddag på McDonalds
og dagen efter set et spændende interaktivt museum om Madeiras historie (Madeira
Story Center).
 Hygge i skibet. Phil fra
"Deep Blue" (ham med den hjemmelavede radarreflektor) er på besøg til en
ingeniørsludder. Phil er pensioneret amerikaner og sejler "single handed" i en
28 fods lavbudget båd, hvor han laver det meste selv.. |