Canouan

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 6 Feb 2010 19:03
12:43.410N 61:19.903W 
 
Canouan
 
Det blev noget for blæsende ude på Tobago Cays. Det er trættende i længden at skulle lytte til den hylende vind. Der kom en lille uge med 10-14 m/s, hvilket er lidt atypisk for årstiden. Vi sejlede derfor de mindre end 10 sømil nordpå til den lille ø Canouan, hvorfra finske Tavino meldte over VHF'en at forholdene var fine. Nedenfor høje skråninger var vinden beskeden, selv om der en gang imellem kom et pust fejende ned fra forskellige retninger. Andre venner var havnet på Union Island, efter at have fundet Mayreau's ankerpladser "too rolly". De kom dog senere til Canouan, da Union Islands store ankerplads ved Clifton også tager vinden direkte ind bag det beskyttende rev, som kun eliminerer dønninger.
 
Turen til Canouan var dejlig frisk sejlads i 10-12 m/s på kryds. Kraftig sidestrøm gav dog 35 graders afdrift, så vi måtte slå et par gange for at komme op til Canouan.
 
 
 På plads med to ankre sat i Rameau Bay
 
 
Canouan er en underlig ø. Tre fjerdedele er opkøbt af et resort selskab og Raffles Resorts driver stedet. Dette er et sted for de absolut rige. For 200 USD kan man vist købe et dagspas og bruge den fejlfrie golfbane eller beach faciliteterne. Der er en enkelt adgangsvej med en bemandet port. Michael ville naturligvis ind i reservatet - og uden at betale.. Mountainbiken blev fundet frem og dinghyen brugt til landgang "indenfor murene". Så blev der ellers luret på de riges legeplads. Intet er her overladt til tilfældighederne. Hver sten og hver plante eller blomst er sat på den præcist udtænkte plads. Smukt og til sidst lidt kvalmt... Kun omtrent 10 hvide velhavere og 50 sorte tjenende ånder var at se - kedeligt sted. Golfbanen lå øde hen - men perfekt friseret. Skipper forsøgte at ligne en 25-50 milioner USD, og det lykkedes for han fik da udførlige forklaringer om stedet, når han spurgte. Til sidst knækkede kæden i de stejle bakker og en gartner måtte køre ham op på en top, hvorfra der kunne trilles ned til båden.
 
Michael var også et par dage på undervandsjagt med den lokale fisker, Glen. Han ejede ikke selv en harpun, så den første dag gik Michaels harpun på tur. Næste dag havde han igen lånt af en ven. Vi købte fisk hos ham, og fandt også en aflagt våddragt og fiskekroge frem, som han kunne bruge. Glen var en virkelig sød gut på 25 år og Colette, hans kone, som også kom besøg på Navigo var kun 19 år. Vi fik nogle gode snakke ombord på Navigo, blandt andet om forholdet mellet de 600 indbyggere i landsbyen og så resorten, som stort set er eneste arbejdsgiver. Man undrer sig. Der er ikke "råd" til arbejdsulykkeforsikringer til de ansatte. Glen var stoppet efter en mindre ulykke på arbejde der tvang ham til at tage 2 uger hjemme - uden løn. En lastbilschaffør døde da bremserne fejlede - overhovedet ingen støtte til de efterladte. En maid får 1000 DKK i månedsløn for 8 timers arbejde 6 dage i ugen. En lastbilschaffør så meget som 4000 DKK. Priserne på mad er næsten som i Danmark. Der skal fiskes, jages (f.eks leguaner), plukkes bær og dyrkes nyttehave ved siden af.  
 
 
 Retur med båden fyldt.
 
 Glen skød til sidst en Balloonfish (en "puffer fish"). Her er den helt pumpet op. Munden agerer ventil, så den snapper omkring pinden. Puffer fish er giftige, så man skal vide hvad man laver. I Japan spises den som "fugu".
 
 
  Fiske/jægerholdet Michael, Aaron, Glen og Robin (fra "Spruce"). Vi lavede et større hummer og fiske gilde efter søndagsjagten ombord på Navigo.
 
 
 Grillen leverede mad til 12. Venner fra de engelske både "Spruce" og "Rapau" svingede forbi. Aftenen inden havde vi haft "irsk aften" og skrålet igennem på "Rapau".
 
 
  Malthe med "baby shark" fanget i net over natten. Glen er forbi til morgenkaffe efter morgenjagten. AmigoX i baggrunden.
 
2. februar sejlede vi til Bequia. Dinghyen på slæb vendte rundt en gang i et pust og de velvoksne bølger. Vi havde ikke givet den line nok, så stævnen blev løftet for meget, og vinden kunne tage fat. Heldigvis havde vi ikke faldet for fristelsen til ikke at tage benzindunk og anker ombord i navigo. Påhængsmotoren sad også trygt på Navigos pushpit, så det var bare at vende gummibåden og give den mere line - så gik det fint. 
 
 
  På vej ind i Admiralty Bay på Bequia.
 
Hilsner fra
Navigo