Dominica
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Thu 18 Mar 2010 01:13
|
15:34.935N
61:27.869W
Dominica (28/2 - 9/3)
Dominica havde vi set specielt meget frem til, da
vi havde hørt så meget godt om øen. Dominica er mindre udviklet og
turistificeret og har den mest fantastiske natur. Øen strækker sig op i himlen
og alt er grønt og frodigt med meget regnfald grundet de store højder. Øen siges
at have 365 floder - en for hver dag i året. Der er hele 7 vulkaner på øen, hvor
de fleste karibiske øer må nøjes med en enkelt. Landet er en tidligere engelsk
koloni og indbyggertallet er beskedne knap 70.000.
 Efter endnu et "island hop" ser vi Dominica Starten på vores ophold på øen var ikke den bedste.
Michael havde feber i 4 dage, og både Maria og Malthe blev også ramt, omend
i mindre målestok. Virkelig irriterende. Vi lå ved hovedstaden Roseau for
en mooring bøje. I land var folk virkelig søde, og byen hyggelig. Det
mindede os meget om dejlige Charlotteville, Tobago, dog i en større målestok.
Masseturisme er der ikke meget af, selv om der er en cruiseship
dock.
 Vi havde en line ind til
en bro for at rette stævnen ud mod swells. Vores påhængmotor var begyndt at
drille. Ventilfunktionen for benzintilløb fra tank til svømmerhus i
karburetteren virkede ikke og tanken tømtes langsomt ud i havet når den
manuelle afspæringsventil for benzin ikke blev lukket efter en
sejltur. Naboen var en 56 fods skinnende katamaran, og ejeren så problemet
og tilbød straks sin hjælp. Han var god til motorer efter tidligere at
have rodet med motorer til motorbådsrace. Michael kiggede mest på da
karburetteren blev skildt ad og renset. Samtidig fik vi en hyggelig snak om
teknik mm. og det fremgik også at Jay "fik varm mad hver dag". 54 år gammel
var han "retired" og var sammen med sin kone ved at bygge på en strandgrund
højere oppe af kysten. Det var noget med en elevator til 5 etager, et layout så
han kunne komme rundt i huset på motorcykel (!) og en beton jetty så stor at et
mindre cruise ship kunne lægge til. En større motoryacht var da også
ordret.
Et par dage senere kom Jay forbi og spurgte om
vi ville med på tur til Trafalgar Falls. Vi var så småt ved at genvinde
kræfterne og takkede ja, da det heller ikke krævede timelang hiking. Ungernes
øjne var ved at trille ud af hovedet, da transportmidlet var Jays
store barske pickup truck, og vi skulle sidde i ladet. Turen ind
i landet var umådelig smuk - grønt til alle sider. Chauffør var Archi -
bare kaldet Rasta - der er Jays mand i land.
 På vej gennem Roseau På vej op mod vandfaldet. Frodigt er ordet.. Rom punch og cola inden vi går det sidste lille stykke. Jay har
droppet livet i "suit", og ligner mest en heavy rocker med langt
hår.. Der var 2 vandfald. Vi
badede under "The Mother" Vi går op til poolen
under faldet Jay hyggede sig stort med
ungerne og med at kravle igennem forskellige passagerEfter at have nydt det klare kølige vand fra faldet
kunne vi slappe af i en varm "sulphur spring". Vandet her kommer fra den
vulkanske undergrund og er varmt og svovlrigt. Her kunne man ligge og dase og
samtidig se kolibrier og firben bevæge sig rundt få meter
væk.
 Sulphur
springInden vi kørte tilbage fik vi den dejligste middag
på en lille lokal restaurant bygget ud over flodskrænten. Det lykkedes ikke
skipper at samle regningen op - Jay sagde blot "Thanks for letting me
entertain you". For ham handlede det om at bruge nogle hyggelige timer
med andre der stornød oplevelsen og ikke havde glemt at
"lege".
Vi ville gerne have været klar til en dagstur til
"The Boling Lake", men mente ikke at Michael og Malthe kunne klare 6 timers
udfordrende hike i varmen. I stedet blev det til endnu en tur med Jay. I hans
RIB suste vi sydpå til Champagne Beach, hvor det bobler op af havbunden fra
vulkansk aktivitet. Vi snorklede rundt i boblerne over den sorte sand
iblandt fisk i alle farver. Flere steder løber der også varmt ferskvand op af
havbunden og det var klogt at nærme hænderne langsomt, så man ikke kom til at
skolde hænderne.
 Vi er næsten klar til at
hoppe i karet.. Jay kendte også et sted,
hvor en meget varm kilde kom ud i strandkanten. Der trædes
varsomt..Efter seks dage i Roseau gled vi op nordpå til
Portsmouth og kastede anker. På vejen måtte vi lige kaste et blik på Jays jetty
og begyndende byggeri - måske man kommer forbi en anden gang. Vi inviterede
selvfølgelig også Jay til at kigge forbi Taarbæk, hvis han er på de kanter. I
Portsmouth tog vi på tur på Indian River kl. 7 om morgenen med guiden
Alexis og så mere ukendt natur og fik det hele forklaret. En tur
gennem en plantage blev det også til, og her begynder vi at kunne
genkende det meste.
 Alexis ror os op ad Indian River, hvor nogle af scenerne til
Pirates of the Caribbean part two er skudt Vi startede
tidligt... Portsmouth har flere vrag
skyllet op på stranden i byen. Næste dag kom vores gode venner fra Spruce og smed
krogen ved siden af os, og så var der ellers Barbeque i land. De boat boys og
Indian River guides der arbejder med bådene har lavet en lille organisation, der
sejler patrulje om natten for at hæve sikkerheden (inden var der nogle tilfælde
af tyveri fra både). Udgifterne dækkes blandt andet af den ugentlige
barbeque for cruisers og boat boys/guides.
 Beware of the rum punch Fuld gas.. Malthe swinger Sue Alexis hev Maja på dansegulvet - super!Malthe er stadig festabe nr. 1 på dansegulvet, og
fik masser af "respect, Man". Mange rastaer var henne og "bokse næve", som man
gør herude, med Malthe, og dagen efter i byen var han et kendt
ansigt.
Med Sue og Andy fra Spruce lejede vi en minibus og
kørte en lang dagtur på den nordlige del af øen. Det er utrolig smukt at bare køre rundt i alt det grønne og stoppe ved
udsigtssteder, sjove boder og små byer. Vi gik tur oppe i regnskoven på
Syndicate Trail og besøgte The Caribe Territory. På Dominica lever ca. 3000
Carib indianere i et afgrænset område. På alle de andre øer vi har besøgt
fik de flittige europæer udslettet dette folk. Cariberne var nu selv
et brutalt krigerfolk, der udslettede Arawak indianerne før dem (de huggede
dog deres koner først). Cariberne kunne ikke bruges som slaver, så gjorde de
hellere en ende på sig selv. Vi så deres traditionelle hytter, værktøj og
kunsthåndværk og så dem selv.. De ligner faktisk japanere med lidt
mørkere hud, og det virker jo lidt overraskende.
 Lianer og stoore træer i
regnskoven   Lige en svalende dukkert
i flod langs vejen Elektrikerkunst i en af
byerne Carib hytter Coey lavede en dejlig
frokost til os  Vandløb set oppe fra
vejenDominica kan varmt anbefales til sejlere og
landkrabber.
Hilsner fra
Navigo
|