Grenada

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 16 Jan 2010 20:21
12:00.08N 61:44.47W                                
 
Grenada
 
Så er vi på vej nordpå og kommer igen tættere på Danmark - heldigvis er der dog masser af tid og oplevelser endnu... Vi er nu kommet til Grenada, der er en selvstændig stat bestående af hovedøen Grenada, Carriacou og Petite Martinique. Fuld selvstændighed fik man i 1974 - et skifte mange grenadinere (hedder det mon det) følte skete for hastigt og der var strejke og protester. I 1979 var der et venstreorienteret kup ledet af Maurice Bishop, der slog hårdt ned på al politisk modstand. I egne rækker sydede det dog også, og i 1983 ville den næstkommanderende være nr. 1 og sammen med dele af hæren blev Bishop tilfangetaget. Efter en folkemængde kortvarigt fik Bishop sat fri, blev han og andre i hans regering henrettet af hærstyrkerne. USA og de andre østkaribiske stater gik herefter ind og blev modtaget med åbne arme. Sidenhen har Grenada haft en stabil, demokratisk og produktiv udvikling...
 
Turen over fra Tobago gik fint, selv om vi følte lidt af en utryghed vi ikke har mærket før. Grunden var, at en hollandsk båd var blevet røvet af pirater et par uger før omtrent 30 sømil nord for Trinidad og altså ikke så vældig langt fra vores sejlrute til Grenada. Nogle fiskere der så ud til at trænge til hjælp, havde pludselig hænderne fulde af automatvåben, og så var det ikke sjovt længere. Piraterne tog alt af værdi, men gjorde - crusingguderne være lovet - ikke besætningen noget, ud over at skænke dem den traumatiserende oplevelse. Vi sejlede fra Tobago 7. januar lige inden solnedgang med slukket AIS sender og lanterner, men tændte nu lanternerne hurtigt igen. Det var ikke rart ikke at give sig til kende, og medførte behov for meget trættende koncentreret udkig, for hvad hvis andre havde samme smarte ide? Små fiskerbåde fører heller ikke lanterner, men bruger bare en lygte, når man kommer for tæt på. Der var nu en del trafik, som vi følte bidrog til sikkerheden, og inden længe var natten over og vi stod ind i Prickley Bay ved daggry, hvor vi smed en krog ved siden af AmigoX og Avanti (anden dansk båd). Indklareringen var smidig og tog mindre end 30 minutter. Så måtte skipper dog også retur senere da passene ikke var blevet stemplet korrekt. Vi kan udklarere senere fra Carriacou.
 
I Grenadas sydvendte bugter ligger der virkelig mange både for anker. Man har et fantastisk godt fungerende cruisernet på VHF kanal 68, som er tændt hele tiden i bådene. 7:30 om morgenen er der en time med stort og småt i området - vejr, events, foretningsdrivende gør opmærksom på dagens tilbud, new arrivals kan præsentere sig osv. I løbet af dagen lytter bådbutikker- og services ind på kanalen og har man et problem er hjælpen ikke langt væk. Kanal 68 er desuden kaldekanal for alle de ankrede både, hvorefter man skifter til en anden kanal og klarer hvad man hjemme ville ordne over telefonen. Maja har været meget på svenske Bonnie, hvor en 15årig pige, Annie, har været det helt store scoop. Så får vi lige en melding over VHF'en sent om aftenen inden hun i dinghyen sætter kursen hjemover til Navigo.   
 
 En teenager vender tilbage til moderskibet..
 
I den sydlige ende af Grenada, hvor de store hoteller ligger i Grand Anse bugten og hvor crusingskibene kommer ind til hovedstaden St. George's kan det moderne menneske få dækket sit behov for nedkølede "malls" med et godt udvalg. Indrømmes skal det, at det er dejligt at komme i et supermarked med alt hvad man kan ønske sig efter de beskedne indkøbsmuligheder i Charlotteville. Priserne er bestemt også rimelige her, og det er ikke noget vi skal forvente fortsætter når vi nu bevæger os nordpå.
 
Vi lejede en Toyota RAV4 sammen med Berit og Ole og tog på turdag. Desværre forsvandt alle billederne vi havde taget i en "cut and paste" manøvre på PC'en. På østkysten i Gouyave besøgte vi en Nutmeg (muskatnød) fabrik, hvor produktionen sker for håndkraft. Kun knusemaskinen er eldrevet. På nordsyden af øen kiggede vi ud over skrænten Carib´s Leap. Her sprang de resterende Caribes i døden, da slaget mod franskmændene endegyldigt var tabt. Vi så herefter smukke Lake Antoine i et nedsænket vulkankrater og River Antoine Rum Distillery, hvor man på traditionel måde laver rum. Vandmøllen der driver sukkerrørsknuseren er fra 1780'erne og den stærkeste rom holder 75%. Den sene frokost blev indtaget på plantagen Belmont Estate, hvor buffetten rummede mange spændende lokale retter (endelig fik vi smagt yams). Bagefter blev vi guidet igennem kakoaproduktionen til færdig "organisk" (økologisk?) chokoladebar. De friske kakaobønner fermenterer først - vist nok en uges tid - før de lægges op i enorme tørrebakker. Her prøvede Maja og Malthe næste trin, som kaldes "walking the beans". Helt enkelt tramper man gennem bakkerne med jævne mellemrum for at vende dem så alle bønner i løbet af en uge tørres uden at klæbe sammen. Herefter kan man om nødvendigt (kosmetisk hensyn) polere bønnerne, men ellers er de klar til at riste for at få de sidste 30% af chokoladesmagen frem. Efterfølgende tog guiden os op mellem forskellige spændende frugttræer til nogle aber i et stort bur. Det var skægt både at skippers briller blev hugget - og kun efter kamp vundet tilbage - men også at se dem tjekke Malthes hår for lopper. Vi var udenfor buret, men man skulle ikke komme for tæt på med briller og ure for de har lange arme. For at blive groomet skulle man blot bøje hårpragten frem - så var man én af dem..
 
Båden har krævet lidt arbejde igen. Vandvarmeren måtte ud igen og svejses på en anden studs. Alle resterende studse fik samme tur, så nu håber vi ikke vi skal igennem det en gang mere. Michael etablerede også ekstra køling af vores store ekstra Balmar generator, som har det med at blive for varm og koble sig ned i 50% ladeeffekt. Vi udskiftede den lille dieselpumpe i rensekredsløbet, hvor diesel suges ud fra laveste punkt i tank og løber genenm filter og vandudskiller før returnering til tank. Ligeledes blev et råvandsfilter sat på kølevandsindtaget til maskinen. Indsugningspunktet sidder i motorbenet i god dybde, og det skal ikke være nødvendigt med råvandsfilter. Men det er nu rart at vide at søgræs mm. samles op inden det går ind i varmeveksleren. Vi skal jo senere igennem farvand med drivtang fra Sargassohavet. Endelig fik underliget af rullegenuaen en ny ombukket strimmel dacron og trimline - solen er hård ved materielet.   
 
 Fiskere har leveret aftensmad i Prickley Bay
 
I går 15. januar sejlede vi den korte tur over til en idyllisk bugt ved Hog Island. Tilsejlingen var smuk - langs og imellem beskyttende rev. Her ligger vi langs mangroven, med lidt hvid sandstrand og en simpel strandbar.
 
  Mangrovetræer strækker sig ud i vandet
 
 Udsigten mod syd. Not bad!
 
Vi regner med at gå til Carriacou i morgen - vejret skal lige tjekkes. Vi kommer nok til at krydse lidt, og vil ikke have for meget blæst. Carriacou ligger mod nordøst og strømmen sætter også ind fra øst, så vind fra sydøst vil være dejligt, med øst kan nu også gå an. Turen er blot på 30 sømil og vi holder klar af en aktiv undervandsvulkan (sidste udbrud var i 1989). I kortet er angivet sikkerhedszoner. Der er ikke tidspunktet at nærme sig den slags latente farer i dette hjørne af verden. Vi har intet mærket til skælv eller relateret bølgeaktivitet. Som om livet i Haiti ikke var hårdt nok. I vores medbragte "The World Almanac" kiggede vi efter store "hurricane strikes", for vi har jo set resultater af Floras hærgen på Tobago og Ivans samme på Grenada. Haiti så ud til at få sin andel af denne slags naturkatastrofe også..   
 
Hilsner fra Navigo
 
 Vaskedag 

Blog Entries

2010
Jul 2010 Jun 2010 May 2010 Apr 2010 Mar 2010 Feb 2010 Jan 2010
2009
Dec 2009 Nov 2009 Oct 2009 Sep 2009 Aug 2009 Jul 2009