Kalvehave
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Fri 16 Jul 2010 11:29
54:59.659N
12:09.973E Kalvehave
Så ramte vi en dansk havn! Vi sejlede ud fra Kiel
6:00 om morgenen og kom til Kalvehave 20:00 efter en rigtig sommerdag med fint
tryk til gennakeren hele dagen frem til Storstrømsbroen. Det sidste stykke til
Kalvehave måtte motoren i brug, og vi endte med at sejle igennem det naturskønne
område i blikstille. Det var underligt at sejle over Østersøen. Det føltes
som at sejle indenskærs, ikke den mindste dønning under vindbølgerne. Vores
målestok for et vands størrelse har godt nok flyttet
sig.
Her til morgen var der morgenbrød og aviser i
Navigos cockpit - fantastisk dejligt! Mærkelig nok taler alle mennesker dansk,
og vi har ikke længere vores lille kodesprog for os selv. Det er dejligt at
være hjemme - en mild varme breder sig i maven. Vi har dog også så meget
godt med hjem fra et udland med sine gode sider.
Hilsner fra
Navigo
|