Union Island
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Fri 29 Jan 2010 15:41
|
12:24.7N 61:35.7W
Union Island
Til og med 21.
januar var vi på Carriacou, som er betydeligt mindre udviklet end storebror
Grenada. Ikke helt så "primitivt" som Charlotteville (Tobago),
men sammenligningen var til at få øje på.
I nordenden af Tyrrel Bay ligger en lille
mangrove sump, som man kun må sejle ind i med sejlbåde, når der er orkanvarsel.
Vi sejlede ind med dinghyen på opdagelse. Herinde gror på mangrovetræernes
rødder, der står ud i saltvandet, nogle fine mangrove østers. De er ikke store,
men meget velsmagende. Vi kunne nemt hente selv, men det må man ikke. Nogle
lokale kan få deres levebrød af denne vej. Ruberto ville gerne sælge os nogle af
slagsen, hvad han fortalte os, da han bød sig selv på en kold øl siddende i sin
lille robåd ved siden af os. To dusin skulle vi få for 30 USD - "and
don't forget they are very delicious".. Vi aftalte levering næste dag ved
17-tiden.
 Ruberto har fået sin
østersbestilling Næste dag dukkede han op kl. 13 og begyndte at
lukke østers op (med i prisen). Skipper blev enig med sig selv om, at det var
rarere at de ikke skulle opbevares til aftentide og bad om at vi kørte den
originale plan. Det var ok, men han ville da lige lave et gratis dusin til os.
Han blev da noget sulten af alt slidet og mon ikke vi havde en sandwich eller
noget? Nu kunne han jo heller ikke nå hjem og tage en "rest", som planlagt,
så det var nok bedst han fik noget at spise. Vupti var skippers æggemadder ombord hos Ruberto. Senere kom Ruberto som aftalt
retur og lavede 4 dusin østers til os (uden ekstrabetaling), mens vi fik en lang
sludder. 3 store rom shots og en kold øl hjalp også på humøret.
 Ruberto i sving ved
bådsiden Der var dømt gourmetmiddag med AmigoX. Ud over
mangrove østers, som vitterligt var meget lækre (ungerne kørte dem også ned..)
fik vi tun på flere måder. Varmrøget a la AmigoX, som carpacio med citron og
olivenolie og endelig marineret i ingefær og soya og "rullet hen over panden".
Vi fik desuden konkylie sashimi, fra to queen conchs vi havde fundet på bunden.
Det var en ny oplevelse at klargøre sådan en svend, men resultatet er et meget
fint og fast helt hvidt kød. Spiser man det som steak, skal det bankes mørt
eller mørnes ved et par uger i fryseren.
 Vi har hentet queen
conchs op fra bunden. Hvad nu??22. januar sejlede vi til Sandy Island for at bade
og snorkle på en lille stribe sand med sparsom bevoksning. Dagen inden havde
skipper udklareret os fra Grenada, da planen var, at vi efter nogle
timer på Sandy Island skulle videre til Union Island, der hører under St.
Vincent and the Grenadines.
 Maja på Sandy Island.
Union Islands dramatiske konturer i baggrunden Sandy Island. Hvidt sand
og turkisfarvet vand... Lidt klassisk
strandgøgl..Vi ankrede op ud for Clifton på Union Island i tide
til at kunne indklarere før overtidsbetaling er nødvendig. En cruising permit
kostede os 220 DKK, og papirarbejdet gik hurtigt. Om aftenen hang vi ud med
den norske besætning på "El Mar", der havde to drenge på 14 og 19 år
ombord, samt en pige på 17 år. Skønt især for Maja..
Næste dag fik vi fyldt køleskabet og frugtnettet
(endelig et godt udvalg på markedet). Gasflaskerne blev også fyldt. Union Island
har en udviklet bådcharterindustri, og flere af de mange både fra Tobago Cays
provianterer her. Tobago Cays var også vores næste destination, hvor området ud
mod horseshoe reef skal være den klassiske caribiske
naturdrøm.
Malthe og Michael fik cyklet en lang tur rundt på
øen på mountain bikes, og undervejs fundet en dejlig isbar med god is fra
Trinidad. Vores cykler vakte meget opsigt, og flere ville gerne købe dem (eller
bytte for hummere). Her er det vist ret cool
med en "nice bike, Mon"..
 Ankerpladsen ud for
Clifton, set fra ydersiden af det beskyttende revHilsner fra
Navigo |