Fort Williams - Oban

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Fri 31 Jul 2009 18:42
56:25.01N 5:29.08W
 
Fort William - Oban
 
Inden vi slap kanalen helt nåede vi en fin cykeludflugt til bjerget Nevis Range. Det ligger lige ved siden af Ben Nevis, som er Storbritaniens højeste bjerg. Vi cyklede knap 10 km og så tog vi skigondolen op. De seje knægte kørte i fuld body armour og fuld face hjelm ned af bjerget på down hill mountain bikes - vi lod vores cykler blive nede (selv om Michael pev lidt..).
 
 
  Her er vi i gondolen
 
Vi skulle også have taget et meget kendt tog med damplokomotiv til Mallaig. Toget er blevet brugt til Harry Potter filmene, og er en så stor attraktion, at vi kun kunne få ståpladser. Den ide droppede vi derfor..
 
 
 Der er gang i kaminen inden afgang..
 
Så kom vi i saltvand igen! Her er vi i den sidste sluse.
 
 
 Maja sætter drage op med sin finske veninde på molen
 
Vel ude i det salte ventede vi en god times tid på tidevandet. Vi skulle forbi Corran Narrows, hvor strømmen kan løbe imod med over 5 knob, hvis timingen er forkert.
 
 
 
Vi kom forbi for motor i ingen vind..
 
 For sejl med solstrejf..
 
 men til tider med tunge skyer..
 
Sceneriet er dramatisk..
 
Just nu er vi i Oban Yacht Marina, som ligger på en lille ø der hedder Kerrera. Der er en fin gratis shuttlebåd til Oban, som vi har kigget på i dag med en svensk familie med to drenge på 10 og 13år. Med dem havde vi også en større ekspedition ud over øens landskab til den anden side i går aftes. Her lykkedes det Maria at finde en mobiltelefon i det tykkeste vildnis. Den havde ligget der i 14 dage, men startede fint op. Ejeren blev mægtig overasket og glad. (køb Samsung..!)
 
 Fiskefarme ved Kerrera
 
 Vend en sten og se hvad der gemmer sig..
 
 Tre havfugle trækker ved solnedgangstid..
 
Vejrudsigten siger at sydlige vinde dominerer den næste uge. Der er kun lovet 8 timers vestenvind i morgen, så der er vi klar. Vi skal sydpå til varmen. Selv kraftige mænd med kilt piver over vejret nu (har jeg sagt vi var glade for vores oliefyr?). Vi overvejer et 40 mils stræk til en ankerplads i en smal fjord, men meget andet kan jo hænde..