logo Navigo - Caribien tur/retur
Date: 23 Jun 2010 20:08:45
Title: Falmouth

50:09.26N 5:03.90W    23. juni 2010
 
Så er vi i Falmouth! Vi ankom i strålende solskin sidst på eftermiddagen og ligger nu udenpå AmigoX, der ankom 5 timer tidligere. Vi skålede i Champagne på at vores sidste oceansejlads er vel overstået. De lange passagers tid er ovre for denne gang - resten af vejen hjem er vi tæt på kyst og hjælp om det skulle blive nødvendigt. Fremover sejler vi også ud på vejrudsigter, der så rigelig dækker den periode vi er i søen. 
 
Turen fra Ponta Delgada til Falmouth var på 1219 sejlede sømil, og vi brugte 9 dage 5 timer, hvilket svarer til en moderat gennemsnitsfart på 5.5 knob. Motortimer var der for mange af, nemlig 75 timer. 
 
Alle ombord er glade for "rigtigt" at være i Europa igen. Ikke mindst ungerne, der har studeret kortet og synes Danmark er lige om hjørnet. De glæder sig sådan til at komme hjem til alle vennerne, og det gør deres forældre såmænd også. Meeen inden det sker skal meget stadig opleves..      
 
Hilsner fra
Navigo

Diary Entries