Barbuda

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Mon 22 Mar 2010 21:21
17:38.972N 61:51.325W 
 
Barbuda
 
Efter Dominicas frodige grønne højder var det tid til en helt anden natur, nemlig det flade Barbuda og måske Caribiens flotteste strand. Turen nordover tog vi i dagssejladser. Undervejs besøgte vi The Saintes (fransk), så Deshaies på Guadeloupe, og derpå Falmouth Harbour, Antigua. På Antigua så vi den spændende Nelson's Dockyard, som er en gammel engelsk flådebase der nu er restaureret og brugt til marina med et særligt fokus på superyachts. Her kan man se både, som man helt enkelt tror er løgn..   
 
Barbuda kom sammen med Antigua til at udgøre et selvstændigt land, da englænderne trak sig. Barbuda har tit modsat sig "udvikling" - til tider med drastiske virkemidler - som da et byggeprojekt som lokalbefolkningen ikke var enig i sluttede ved at Barbudianerne simpelt hen skubbede skurvogne og udstyr i havet. Der er meget få resorts/hoteller og ingen land kan købes af udlændinge som ellers nok gerne ville bygge ned til de fantastiske strande. Jorden ejes kollektivt af befolkningen og politikerne har været meget varsomme med administrationen. Der bor blot 1600 menesker på øen, så alle kender alle. Det indskydes at der i øjeblikket er underskud af mænd i den giftedygtige alder (!)
 
Vi ankrede op ved Low Bay udenfor 11 Mile Beach. Hvid sandstrand hele vejen og kun en bebyggelse - et hotel med en overnatningspris på 15.000 DKK (en øde strand koster). Stranden er 50-100m bred det meste af vejen med en lagune på den anden side. Lagunen skal krydses for at nå til øens eneste by Codrington. Vi var sammen med AmigoX, hvor Ole havde selskab af datteren Julie.
 
  AmigoX og Navigo i det turkis vand
 
  Stranden set mod syd. Michael kan have den for sig selv
 
 Stranden set mod nord   
 
  Strandleg og baderi i ubegrænset mængde
 
  Life is hard...
 
  Himmel - hav - sand
 
En stor attraktion på øen, som National Geographic har haft fat på for nylig er en stor fregatfuglekoloni. Hertil kom vi med guiden George Jeffrey, som vi opsøgte på hans bopæl. Han zoomede os derud gennem lagunen med hans 60 heste og lokalkendskab om vanddybderne. Fregatfuglen har et enormt vingeareal, vist det største relativt til kropsvægt i fugleverdenen. Fuglen samler sin føde op fra havet - ikke i havet. Falder fregatfuglen ved et uheld helt ned i vandet er det ikke sikkert den klarer at komme derfra. George fortalte at han engang så to fregatfugle løfte en nødstedt artsfælle op af vandet ved hver at tage greb med næbet i en vinge. 
 
  George fortæller
 
  En enkelt han vil ikke helt acceptere at parringssæsonen er slut, og holder sin røde ballon opblæst
 
 
Vi lejede også her en bil og kørte over til østsiden af øen hvor et fladt "højland" på 100 fod rejser sig næsten helt ud til kysten. Vi kunne klatre op gennem en grotte til en storslået udsigt, og en vegetation på klippegrunden der mindede lidt om hvad man ser på et nordisk fjeld.
 
  Kig op mod højlandet ud mod østkysten
 
  Kig ned gennem og ud af grotten
 
  Atlanterhav, de beskyttende rev og stranden nedenfor højlandet
 
  Skarpe klipper på skråningen op mod højlandet
 
  Højlandet mod nord var mindre stejlt. Æsler og heste løber frit rundt på øen.
 
Næste udflugtsmål fandtes 30 minutters frisk gang inde på højlandet. En gammel grotte er her styrtet sammen og har dannet et stort "sinkhole". Der skulle ledes for at finde stiens start fra en gammel ruin - Darcy's cave som vi gik op igennem var også svær at finde. Skilte er ikke noget der bruges. I The Sinkhole hvor der er mere fugtigt gror der høje regnskovstræer og palmer der ikke ses på resten af øen.
 
  På stien i højlandet
 
   Vi er nået til kanten ned til The Sinkhole
 
  Et sted kunne man klatre ned. Der var masser af eremitkrebs, som Malthe måtte undersøge. Pas på fingrene!
 
   Nede på bunden langs den kollapsede grottes væg
 
Som altid er det rart at komme i land og leje bil og se en masse nye og spændende ting. Det er dog første gang, at vi er blevet budt på gratis drikke efter at have betalt lejen for bilen. Øl til de voksne og sodavand til ungerne. Skipper kørte derfra med en kold Carib i hånden..
 
  Rastestop ved CJ's Diner
 
Barbuda var en anderledes ø -  et fladt landskab og et meget stille/øde sted. Vi nød det stort, men kiggede til sidst videre mod St. Barts og en mere rolig ankerplads. Herom i et fremtidigt rejsebrev.
 
Hilsner fra Navigo