logo Navigo - Caribien tur/retur
Date: 18 Mar 2010 01:13:46
Title: Dominica

15:34.935N 61:27.869W 
 
Dominica (28/2 - 9/3)
 
Dominica havde vi set specielt meget frem til, da vi havde hørt så meget godt om øen. Dominica er mindre udviklet og turistificeret og har den mest fantastiske natur. Øen strækker sig op i himlen og alt er grønt og frodigt med meget regnfald grundet de store højder. Øen siges at have 365 floder - en for hver dag i året. Der er hele 7 vulkaner på øen, hvor de fleste karibiske øer må nøjes med en enkelt. Landet er en tidligere engelsk koloni og indbyggertallet er beskedne knap 70.000.  
 
 Efter endnu et "island hop" ser vi Dominica 
 
Starten på vores ophold på øen var ikke den bedste. Michael havde feber i 4 dage, og både Maria og Malthe blev også ramt, omend i mindre målestok. Virkelig irriterende. Vi lå ved hovedstaden Roseau for en mooring bøje. I land var folk virkelig søde, og byen hyggelig. Det mindede os meget om dejlige Charlotteville, Tobago, dog i en større målestok. Masseturisme er der ikke meget af, selv om der er en cruiseship dock.   
 
  Vi havde en line ind til en bro for at rette stævnen ud mod swells.  
 
Vores påhængmotor var begyndt at drille. Ventilfunktionen for benzintilløb fra tank til svømmerhus i karburetteren virkede ikke og tanken tømtes langsomt ud i havet når den manuelle afspæringsventil for benzin ikke blev lukket efter en sejltur. Naboen var en 56 fods skinnende katamaran, og ejeren så problemet og tilbød straks sin hjælp. Han var god til motorer efter tidligere at have rodet med motorer til motorbådsrace. Michael kiggede mest på da karburetteren blev skildt ad og renset. Samtidig fik vi en hyggelig snak om teknik mm. og det fremgik også at Jay "fik varm mad hver dag". 54 år gammel var han "retired" og var sammen med sin kone ved at bygge på en strandgrund højere oppe af kysten. Det var noget med en elevator til 5 etager, et layout så han kunne komme rundt i huset på motorcykel (!) og en beton jetty så stor at et mindre cruise ship kunne lægge til. En større motoryacht var da også ordret.
 
Et par dage senere kom Jay forbi og spurgte om vi ville med på tur til Trafalgar Falls. Vi var så småt ved at genvinde kræfterne og takkede ja, da det heller ikke krævede timelang hiking. Ungernes øjne var ved at trille ud af hovedet, da transportmidlet var Jays store barske pickup truck, og vi skulle sidde i ladet. Turen ind i landet var umådelig smuk - grønt til alle sider. Chauffør var Archi - bare kaldet Rasta - der er Jays mand i land. 
 
  På vej gennem Roseau
 
  På vej op mod vandfaldet. Frodigt er ordet..
 
  Rom punch og cola inden vi går det sidste lille stykke. Jay har droppet livet i "suit", og ligner mest en heavy rocker med langt hår..
 
  Der var 2 vandfald. Vi badede under "The Mother"
 
  Vi går op til poolen under faldet
 
  Jay hyggede sig stort med ungerne og med at kravle igennem forskellige passager
 
Efter at have nydt det klare kølige vand fra faldet kunne vi slappe af i en varm "sulphur spring". Vandet her kommer fra den vulkanske undergrund og er varmt og svovlrigt. Her kunne man ligge og dase og samtidig se kolibrier og firben bevæge sig rundt få meter væk. 
 
  Sulphur spring
 
Inden vi kørte tilbage fik vi den dejligste middag på en lille lokal restaurant bygget ud over flodskrænten. Det lykkedes ikke skipper at samle regningen op - Jay sagde blot "Thanks for letting me entertain you". For ham handlede det om at bruge nogle hyggelige timer med andre der stornød oplevelsen og ikke havde glemt at "lege".
 
Vi ville gerne have været klar til en dagstur til "The Boling Lake", men mente ikke at Michael og Malthe kunne klare 6 timers udfordrende hike i varmen. I stedet blev det til endnu en tur med Jay. I hans RIB suste vi sydpå til Champagne Beach, hvor det bobler op af havbunden fra vulkansk aktivitet. Vi snorklede rundt i boblerne over den sorte sand iblandt fisk i alle farver. Flere steder løber der også varmt ferskvand op af havbunden og det var klogt at nærme hænderne langsomt, så man ikke kom til at skolde hænderne.
 
  Vi er næsten klar til at hoppe i karet..
 
  Jay kendte også et sted, hvor en meget varm kilde kom ud i strandkanten. Der trædes varsomt..
 
Efter seks dage i Roseau gled vi op nordpå til Portsmouth og kastede anker. På vejen måtte vi lige kaste et blik på Jays jetty og begyndende byggeri - måske man kommer forbi en anden gang. Vi inviterede selvfølgelig også Jay til at kigge forbi Taarbæk, hvis han er på de kanter. I Portsmouth tog vi på tur på Indian River kl. 7 om morgenen med guiden Alexis og så mere ukendt natur og fik det hele forklaret. En tur gennem en plantage blev det også til, og her begynder vi at kunne genkende det meste.
 
  Alexis ror os op ad Indian River, hvor nogle af scenerne til Pirates of the Caribbean part two er skudt
 
  Vi startede tidligt...
 
  Portsmouth har flere vrag skyllet op på stranden i byen.
 
Næste dag kom vores gode venner fra Spruce og smed krogen ved siden af os, og så var der ellers Barbeque i land. De boat boys og Indian River guides der arbejder med bådene har lavet en lille organisation, der sejler patrulje om natten for at hæve sikkerheden (inden var der nogle tilfælde af tyveri fra både). Udgifterne dækkes blandt andet af den ugentlige barbeque for cruisers og boat boys/guides.  
 
  Beware of the rum punch
 
  Fuld gas..
 
  Malthe swinger Sue
 
   Alexis hev Maja på dansegulvet - super!
 
Malthe er stadig festabe nr. 1 på dansegulvet, og fik masser af "respect, Man". Mange rastaer var henne og "bokse næve", som man gør herude, med Malthe, og dagen efter i byen var han et kendt ansigt.
 
Med Sue og Andy fra Spruce lejede vi en minibus og kørte en lang dagtur på den nordlige del af øen. Det er utrolig smukt at bare køre rundt i alt det grønne og stoppe ved udsigtssteder, sjove boder og små byer. Vi gik tur oppe i regnskoven på Syndicate Trail og besøgte The Caribe Territory. På Dominica lever ca. 3000 Carib indianere i et afgrænset område. På alle de andre øer vi har besøgt fik de flittige europæer udslettet dette folk. Cariberne var nu selv et brutalt krigerfolk, der udslettede Arawak indianerne før dem (de huggede dog deres koner først). Cariberne kunne ikke bruges som slaver, så gjorde de hellere en ende på sig selv. Vi så deres traditionelle hytter, værktøj og kunsthåndværk og så dem selv.. De ligner faktisk japanere med lidt mørkere hud, og det virker jo lidt overraskende. 
 
 Lianer og stoore træer i regnskoven
 
 
 
 
  Lige en svalende dukkert i flod langs vejen
 
  Elektrikerkunst i en af byerne
 
  Carib hytter
 
  Coey lavede en dejlig frokost til os
 
  Vandløb set oppe fra vejen
 
Dominica kan varmt anbefales til sejlere og landkrabber.
 
Hilsner fra
Navigo
 
 
 
 
 
 
    

Diary Entries