logo Navigo - Caribien tur/retur
Date: 11 Feb 2010 14:29:54
Title: Bequia

13:00.124N 61:14.543W 
 
Bequia
 
Bequia var vores sidste stop i St. Vincent & the Grenadines (120.000 indbyggere) for vi springer hovedøen St. Vincent over. Vi kan ikke nå alt, og St. Vincent har i øjeblikket et noget blakket ry med for mange tilfælde af tyveri fra både og meget anmassende boat boys. På Bequia lå vi i Admiralty Bay, hvor der på gode år ligger 300 både for anker. Nu var der vel det halve. Krisen kradser. Holdebunden i bugten var sine steder lidt besværlig, med hård sand iblandet død koral - en kombination som ankeret ikke nemt trækker sig ned i. Med meget kæde ude hjælper det, så den gode plads var velkommen.
 
  Rigeligt med plads på den gode ankerplads. Et kig op mod byen
 
  Et kig ind på stranden.
 
Det var ikke det store vi fik set inde på Bequai. Maria tog en god gåtur tværs over øen til Frendship Bay med Bernd fra Traumjäger og Tarja fra Tavino, men Michaels fod var stadig småkvæstet og ikke til de store stroppeture. I stedet blev det til en masse snorkling/dykning og socialt liv ombord på bådene. Med hensyn til det sidste er det faktisk muligt at blive semistresset, når man skal nå både eftermiddagste m. kage, sundowner og aftensmad forskellige steder. 
 
  Til fods mod Friendship Bay
 
 
  Friendship Bay
 
   Maria og drømmejægeren i gyngende barstole til en forfriskning inden turen går tilbage 
 
Maja var sammen med veninderne Ona fra finske Tavino, Celeste fra danske Gvendoline og Annie fra svenske Bonnie. Malthe havde lidt sværere ved at finde legekammerater, selv om der var en fin dobbelt far-søn fisketur med Oliver og Kim fra Gvendoline. Til gengæld fik Malthe fisket en del fra båden, og lært at kaste helt godt. En flot mutton snapper blev landet en aften og røg på grillen få minutter efter. Et par dinghy ture med far gav også farvestrålende omend små fisk.
 
  Taxikørsel med pigerne (Oona, Celeste og Maja)
 
På Canouan var Michael jo ude med den lokale fisker, Glen. Her så Michael hvordan hummere kan findes og fanges. Første problem er overhovedet at finde hummerne, som i virkeligheden på dansk kaldes langustere. Den engelske betegnelse er spiny lobsters. De har ingen store kløer, men i stedet to antenner og en masse torne. Der skal ledes efter sten på bunden, der hviler af på andre sten, således at der dannes en sprække mellem bunden og stenen. Få gange kan antennerne ses, men hovedreglen er, at man skal helt ned med hovedet for at kigge ind under stenen. Nu skal man liste en snare, fastgjort til en pind, rundt om langusterens hale. Langusteren sidder med halen indad og med hovedet ud mod dykkeren. Det er et puslearbejde at få snaren på plads, mens langusteren måske flytter lidt rundt på sig, så det er vigtigt at kunne holde vejret i lang tid. Så trækkes der i snaren og langusteren farer ud af sit skjul, hvorefter man med en hanskehånd tager fat i den svømmende languster i snaren og putter den i et opbevaringsnet. Malthe og Michael fik to dage fanget rigeligt med langusteren til et måltid. Efterfølgende laves den skønneste hummer bisque baseret på hoveder og skaller. Vi synes selv vi er blevet ret gode til at tilberede hummer/languster nu..
 
Ud over de normale familiesnorkelture fik vi dykket med komprimeret luft. Først tog Michael en tur med Hannu fra Tavino. Vi brugte det dykkerudstyr vi har med ombord - såkaldt SNUBA udstyr. Det er en flydende gummiring med en 5 hestes Honda benzinmotor, der driver en oliefri kompressor. Luften ledes til to dykkere via slanger, der også tjener til at trække gummiringen efter dykkerne. Vi kan gå ned til godt 10 meter. Vi havde et fint dyk, og fandt en flot lodret side med småhuler. Herinde kunne vi se nogle flotte store snappere, og ude i kanten af en af hylderne en moppedreng af en languster. Michael hentede snaren i dinghyen, men regnede med at sådan en gammel languster var for snu. Stor var overraskelsen da snaren kom på plads, og øjeblikket efter kæmpede Michael for at få kontrol over langusteren nede på de 8 meter vand.
 
  Så er der aftensmad. 5 voksne spiste sig mætte i langusterhale. 4 kg vejede banditten.
 
 
  Et fantastisk dyr. En af antennerne blev revet af i kampens hede. Den størrelse languster har hår på benene 
 
På en af Michaels og Malthes dinghyfisketure drev vi forbi en amerikaner i en stor 58 fods katamaran. Vi fik en hurtig fiskesludder, og så undskyldte vi os, for vi skulle hjem til Navigo for Maria og Tarja fra Tavino skulle dykke med SNUBA'en. Jamen, han ledte jo efter en diving buddy, havde alt i grej og lånte gerne ud, og så var det en aftale. Næste dag lavede vi to dyk ned til 25 meter ved Pigeon Island syd for Bequia. Herudtil "fløj" vi i hans barske store RIB. Det var en kæmpe oplevelse i super betingelser. På vej retur sejlede vi tæt inde under land ved et sted der kaldes Moonhole. Her har en anderledes tænkende amerikansk arkitekt på klippen bygget flere specielle huse. Der er ikke strøm, ingen glas i vinduerne og rette linier er der ikke mange af. Her kan man få et anderledes ferieophold. Det første hus blev bygget omkring/i et naturligt hul gennem klippen - det navngivende Moonhole. Dette hus anvendes ikke mere, for en stor klippeblok løsnede sig og knuste den heldigvis tomme seng nedenunder. Mens vi suser forbi i RIB'en fortæller Michael Moonhole historien, hvortil Pete fra South Carolina tørt siger "Well, that gives a whole new meaning to "Getting stoned on the Island"". 
 
Maria og Tarja lavede også et dyk med SCUBA udstyr (almindelige lufttanke), for nu fik Hannu udstyret ud af gemmerne og kompressoren rigget op. Way to go, Maria! Endelig tog Michael Malthe med ud med SNUBA'en - ingen problemer. Malthe er blevet som en fisk i vandet. Dykker dybt med snorkel og kontrollerer sin opdrift fint med komprimeret luft. 
 
Bequai var rigtig svær at forlade. Her var dejligt. Det er der dog stort set overalt vi kommer frem..
 
 
   På vej ind til byen efter forsyninger. Malthe er styrmand.
 
  Malthe udenfor supermarkedet med friskfoldet græshat med pynt (fisk, fugl og græshoppe) fra markedet til 60 DKK
 
Hilsner fra
Navigo

Diary Entries