Canouan
Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 6 Feb 2010 19:03
|
12:43.410N 61:19.903W
Canouan
Det blev noget for blæsende ude på Tobago Cays. Det
er trættende i længden at skulle lytte til den hylende vind. Der kom en lille
uge med 10-14 m/s, hvilket er lidt atypisk for årstiden. Vi sejlede derfor de
mindre end 10 sømil nordpå til den lille ø Canouan, hvorfra finske Tavino meldte
over VHF'en at forholdene var fine. Nedenfor høje skråninger var vinden
beskeden, selv om der en gang imellem kom et pust fejende ned fra forskellige
retninger. Andre venner var havnet på Union Island, efter at have fundet
Mayreau's ankerpladser "too rolly". De kom dog senere til Canouan, da Union
Islands store ankerplads ved Clifton også tager vinden direkte ind bag det
beskyttende rev, som kun eliminerer dønninger.
Turen til Canouan var dejlig frisk sejlads i 10-12
m/s på kryds. Kraftig sidestrøm gav dog 35 graders afdrift, så vi måtte slå et
par gange for at komme op til Canouan.
 På plads med to ankre sat
i Rameau BayCanouan er en underlig ø. Tre fjerdedele er opkøbt
af et resort selskab og Raffles Resorts driver stedet. Dette er
et sted for de absolut rige. For 200 USD kan man vist købe et dagspas og
bruge den fejlfrie golfbane eller beach faciliteterne. Der er en enkelt
adgangsvej med en bemandet port. Michael ville naturligvis ind i reservatet
- og uden at betale.. Mountainbiken blev fundet frem og dinghyen brugt
til landgang "indenfor murene". Så blev der ellers luret på de riges
legeplads. Intet er her overladt til tilfældighederne. Hver sten og hver
plante eller blomst er sat på den præcist udtænkte plads. Smukt og til sidst
lidt kvalmt... Kun omtrent 10 hvide velhavere og 50 sorte tjenende ånder
var at se - kedeligt sted. Golfbanen lå øde hen - men perfekt
friseret. Skipper forsøgte at ligne en 25-50 milioner USD, og det lykkedes
for han fik da udførlige forklaringer om stedet, når han spurgte. Til
sidst knækkede kæden i de stejle bakker og en gartner måtte køre ham
op på en top, hvorfra der kunne trilles ned til båden.
Michael var også et par dage på undervandsjagt med
den lokale fisker, Glen. Han ejede ikke selv en harpun, så den første
dag gik Michaels harpun på tur. Næste dag havde han igen lånt af en
ven. Vi købte fisk hos ham, og fandt også en aflagt våddragt og fiskekroge
frem, som han kunne bruge. Glen var en virkelig sød gut på 25 år og
Colette, hans kone, som også kom besøg på Navigo var kun 19 år. Vi fik nogle
gode snakke ombord på Navigo, blandt andet om forholdet mellet de 600
indbyggere i landsbyen og så resorten, som stort set er eneste
arbejdsgiver. Man undrer sig. Der er ikke "råd" til arbejdsulykkeforsikringer
til de ansatte. Glen var stoppet efter en mindre ulykke på arbejde der
tvang ham til at tage 2 uger hjemme - uden løn. En
lastbilschaffør døde da bremserne fejlede - overhovedet ingen støtte til de
efterladte. En maid får 1000 DKK i månedsløn for 8 timers arbejde 6 dage i
ugen. En lastbilschaffør så meget som 4000 DKK. Priserne på mad er næsten
som i Danmark. Der skal fiskes, jages (f.eks leguaner), plukkes bær og dyrkes
nyttehave ved siden af.
 Retur med båden fyldt. Glen skød til sidst en Balloonfish (en "puffer fish"). Her er den
helt pumpet op. Munden agerer ventil, så den snapper omkring pinden. Puffer fish
er giftige, så man skal vide hvad man laver. I Japan spises den som
"fugu". Fiske/jægerholdet Michael, Aaron, Glen og Robin (fra
"Spruce"). Vi lavede et større hummer og fiske gilde efter søndagsjagten ombord
på Navigo. Grillen leverede mad til 12. Venner fra de engelske både
"Spruce" og "Rapau" svingede forbi. Aftenen inden havde vi haft "irsk aften" og
skrålet igennem på "Rapau". Malthe med "baby shark"
fanget i net over natten. Glen er forbi til morgenkaffe efter morgenjagten.
AmigoX i baggrunden.2. februar sejlede vi til Bequia. Dinghyen på slæb
vendte rundt en gang i et pust og de velvoksne bølger. Vi havde ikke givet den
line nok, så stævnen blev løftet for meget, og vinden kunne tage fat.
Heldigvis havde vi ikke faldet for fristelsen til ikke at tage benzindunk og
anker ombord i navigo. Påhængsmotoren sad også trygt på Navigos pushpit, så det
var bare at vende gummibåden og give den mere line - så gik det
fint.
 På vej ind i Admiralty
Bay på Bequia.Hilsner fra
Navigo |