logo Navigo - Caribien tur/retur
Date: 29 Jan 2010 15:41:00
Title: Union Island

12:24.7N 61:35.7W 
 
Union Island
 
Til og med 21. januar var vi på Carriacou, som er betydeligt mindre udviklet end storebror Grenada. Ikke helt så "primitivt" som Charlotteville (Tobago), men sammenligningen var til at få øje på.
 
I nordenden af Tyrrel Bay ligger en lille mangrove sump, som man kun må sejle ind i med sejlbåde, når der er orkanvarsel. Vi sejlede ind med dinghyen på opdagelse. Herinde gror på mangrovetræernes rødder, der står ud i saltvandet, nogle fine mangrove østers. De er ikke store, men meget velsmagende. Vi kunne nemt hente selv, men det må man ikke. Nogle lokale kan få deres levebrød af denne vej. Ruberto ville gerne sælge os nogle af slagsen, hvad han fortalte os, da han bød sig selv på en kold øl siddende i sin lille robåd ved siden af os. To dusin skulle vi få for 30 USD - "and don't forget they are very delicious".. Vi aftalte levering næste dag ved 17-tiden.
 
  Ruberto har fået sin østersbestilling
 
Næste dag dukkede han op kl. 13 og begyndte at lukke østers op (med i prisen). Skipper blev enig med sig selv om, at det var rarere at de ikke skulle opbevares til aftentide og bad om at vi kørte den originale plan. Det var ok, men han ville da lige lave et gratis dusin til os. Han blev da noget sulten af alt slidet og mon ikke vi havde en sandwich eller noget? Nu kunne han jo heller ikke nå hjem og tage en "rest", som planlagt, så det var nok bedst han fik noget at spise. Vupti var skippers æggemadder ombord hos Ruberto. Senere kom Ruberto som aftalt retur og lavede 4 dusin østers til os (uden ekstrabetaling), mens vi fik en lang sludder. 3 store rom shots og en kold øl hjalp også på humøret.
 
  Ruberto i sving ved bådsiden 
 
Der var dømt gourmetmiddag med AmigoX. Ud over mangrove østers, som vitterligt var meget lækre (ungerne kørte dem også ned..) fik vi tun på flere måder. Varmrøget a la AmigoX, som carpacio med citron og olivenolie og endelig marineret i ingefær og soya og "rullet hen over panden". Vi fik desuden konkylie sashimi, fra to queen conchs vi havde fundet på bunden. Det var en ny oplevelse at klargøre sådan en svend, men resultatet er et meget fint og fast helt hvidt kød. Spiser man det som steak, skal det bankes mørt eller mørnes ved et par uger i fryseren.
 
  Vi har hentet queen conchs op fra bunden. Hvad nu??
 
22. januar sejlede vi til Sandy Island for at bade og snorkle på en lille stribe sand med sparsom bevoksning. Dagen inden havde skipper udklareret os fra Grenada, da planen var, at vi efter nogle timer på Sandy Island skulle videre til Union Island, der hører under St. Vincent and the Grenadines.
 
  Maja på Sandy Island. Union Islands dramatiske konturer i baggrunden
 
 
  Sandy Island. Hvidt sand og turkisfarvet vand...
 
 
  Lidt klassisk strandgøgl..
 
Vi ankrede op ud for Clifton på Union Island i tide til at kunne indklarere før overtidsbetaling er nødvendig. En cruising permit kostede os 220 DKK, og papirarbejdet gik hurtigt. Om aftenen hang vi ud med den norske besætning på "El Mar", der havde to drenge på 14 og 19 år ombord, samt en pige på 17 år. Skønt især for Maja..
 
Næste dag fik vi fyldt køleskabet og frugtnettet (endelig et godt udvalg på markedet). Gasflaskerne blev også fyldt. Union Island har en udviklet bådcharterindustri, og flere af de mange både fra Tobago Cays provianterer her. Tobago Cays var også vores næste destination, hvor området ud mod horseshoe reef skal være den klassiske caribiske naturdrøm.
 
Malthe og Michael fik cyklet en lang tur rundt på øen på mountain bikes, og undervejs fundet en dejlig isbar med god is fra Trinidad. Vores cykler vakte meget opsigt, og flere ville gerne købe dem (eller bytte for hummere). Her er det vist ret cool med en "nice bike, Mon".. 
 
  Ankerpladsen ud for Clifton, set fra ydersiden af det beskyttende rev
 
Hilsner fra
Navigo

Diary Entries