Barbados

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sat 26 Dec 2009 20:49
13:05.36N 59:36.78W                                    
 
Barbados
 
Nu er der gået en halv måned på ankerpladsen i Carlisle Bay - vores hjem for øjeblikket. Vi har en 30-40 nabobåde, og vi hjælper og ser efter hinanden og "hinandens". 
 
 Navigo med solsejl oppe i den friske brise
 
Vi er især sammen med de andre kiddie boats som engelske "Bonaire" med drengene Finn på 6 år og Sam på 4 år og australske "Clementine" med 5 årige Samantha. Maja taler godt engelsk nu og Malthe er så småt begyndt lidt. Vi får badet, snorklet og leget en masse.
 
 Sam(antha) på body boardet skubbes af Maja
 
 Vi spiller strandtennis. Tim er på vej ind og spørge om vi vil låne deres sejljolle.
 
 Det ville vi! Her sejler Malthe med Finn. De skiftedes til at styre og syntes det sjoveste var at ligge og kæntre jollen.
 
 Life is Good!
 
Der er dog også danskere på ankerpladsen, selv efter AmigoX sejlede videre. Freddy er her i stålbåden Grand Danois. Han sejler med skiftende gaster. Se billedet nedenfor og gæt en politiker...
 
 Freddy i midten i Gran Danois omgivet af gaster
 
Vi havde en super dag med Niels fra Grand Danois, som er dykkerinstruktør. Vi var vores lille familie, samt Freddy og Pia (Christmas-Møller) der fik den første dag af PADI open water kurset. Alle havde vi teori sammen i cockpittet på Grand Danois og så kom vi ud på et lille prøvedyk fra stranden - det gik efter al forventning. En havskilpadde kom forbi og var lige foran snuden på Malthe. Vi ser dem også hver dag fra båden, når de kommer op for at ånde.
 
Med Amigox havde vi en fin bustur ind til nogle grotter, men de var desværre lukkede, så i stedet gik vi igennem Welchman Hall Gully. Det er er en kløft med mange specielle træer, som ikke har været fældet og inddraget til agerjord (sukkerrrør). Busturen var i sig selv en oplevelse. Chafføren bar kørehandsker og havde en tilsvarende kørestil. Det koster 0.75 USD at køre hvor langt man vil.
 
 Udsigt fra vejen mens vi vandrer til Welchman. Grønt og frodigt.
 
Man behøver ikke meget af et hus for at klare sig i det venlige klima. De mest beskedne er ikke meget andet end et træskur.
 
 Green Monkey som kæledyr.
 
En fyr kom ud på gaden bare for at vise os sin abeunge - han havde set vi havde børn med. Den var kær, men moren blev sikkert slået ihjel da den blev indfanget. Det gør det jo mindre sjovt. Folk er utrolig venlige på øen. Man hilser på turisterne og der er en tryg atmosfære. Står man og ser lidt forvildet ud eller kigger på et kort, så er der altid nogle der spriner til og spørger: "Where U wanna get?" Man skal spidse ører for at høre igennem den tykke Bajan accent.
 
 
 På stien i bunden af gully'en
 
 
Det er nemt at komme ind til byen. Vi kan dinghy'e hele vejen derind og fortøjre i Bridgetown center. Der er et leben derinde og folk er altid glade. Man gør meget ud af sit ydre med flotte frisurer, dekorerede negle (tøserne), masser bling-bling (the boys) og farverigt tøj. 
 
 Vi sejler ind til Bridgetown op af floden
 
 
Juleaften spiste vi fint på "Lobster Alive" inde på stranden med tre andre familier. Vi holder igen på restaurantbesøg, men juleaften skulle der festes. Maria havde arrangeret en pakkeleg efter spisning, som vist morede alle.
 
 
 Mens vi venter på vores spiny lobsters..
 
 Børnene er kommet op fra stranden..
 
Næste dag, den 25. december var jo den store juledag hernede, hvor de britiske traditioner dominerer. Byen lå øde hen, da vi tog hen til Queens Park, hvor man mødes efter morgenkirke iført det stiveste pus. Vi kom desværre lidt for sent og så kun bagkanten af festlighederne, men blev straks foræret en CD af det band der pakkede sammen. Merry Christmas!
 
 Vi har netop parkeret dinghy'en
 
 Vi fik også lidt hvid jul - selv om det kun var hvide sten...
 
 Vi får lidt at spise fra boderne i Queens Park.
 
I aften kommer vores gode venner Pernille og Jon med deres børn Frederikke og Jonathan. Så skal vi videre til Tobago, når de får hvilet sig og vænnet sig bare lidt til at være på båden.
 
God jul og godt nytår fra
Navigo