Lissabon til Porto Santo

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Tue 13 Oct 2009 11:39
33:03.72N 16:18.95W

Lissabon til Porto Santo

Vi havde oprindelig planlagt at sejle mod Porto Santo i Madeira øgruppen 30 september, men sådan skulle det ikke gå. Det normale højtryk over Azorerne blev afløst af et ditto lavtryk. På den nordlige halvkugle roterer vindene med uret, og det normale Azorer højtryk giver nordlige vinde mellem Portugal og Madeira. Nu havde vi vinden i næsen for situationen er det modsatte for lavtryk, vor vindene roterer mod uret. Vi havde ikke lyst til at krydse vores vej til Porto Santo så vi måtte vente.

I stedet fik vi set mere på Lissabon, og lavet forskelligt på båden. Vi installerede nyt bowthruster batteri og skiftede kahytsbelysning til strømbesparende LED. Kortplotteralarmudgangen blev forbundet til horn i kahyt, som kan vække os hvis ankeret ikke holder os fast på positionen, hvis radaren opfanger signal indenfor indtastet afstand, hvis vi får for lidt vand under kølen eller hvis AIS'en beregner kollisionsfare. Nu kan skipper sove bedre når vi ligger for anker! Vores sprayhood blev også hos sejlmager syet alle steder ovenpå eksisterende originale syninger, som åbenbart var lavet i tråd, som ikke er UV resistent. Andre større og mindre detaljer blev fixet - perfekt. Båden spiller bare bedre og bedre... En ny mountainbike med bedre hærdet låsekæde blev indkøbt, så forsyningstropperne (skipper) igen lettere kan arbejde og få motion. 

 Sightseeing med farmor og farfar til det historiske Belém´(Lissabons yderkvarter mod vest). Torre De Belém, Mosteiro Dos Jerónimos og arkæologisk museum (Maja insisterede..). Fra Belém stod Vasco da Gama til søs i 1497, og kong Manuel I ventede der i 1499 på søfarerens hjemkomst efter togtet til Indien syd om Afrika.   

En aften var vi alle ude til Fado sang, som er en særlig Portugisisk sangtradition. Teksterne er vist ikke just opløftende - her "får ingen hinanden i enden" som Michaels gamle dansklærer udtrykte det. Det er ikke helt klagesang, men en blanding af det dramatiske, tragiske og melankolske.

Vi sejlede en times tid ud til Oiras Marina, og dagen efter endnu en time til den fine Marina i Cascais, hvor der nu var vinterpriser. Anden nat blev vi vækket af tåge ved midnat - dvs. af det gigantiske tågehylehorn, som var monteret i fyret lige på den anden side af molen. Det var den nattesøvn! Dagen efter var støjen i cockpittet så høj, at det helt enkelt gjorde ondt i ørerne efter noget tid, og vi sejlede ud og lagde os for ankeret indtil tågen var væk og vi kunne gå ind i havnen igen. 

 Let tåge, og fyret hyler..

I Cascais gik en af Michaels længe nærede ønsker i opfyldelse - afprøvning af fænomenet Segway... Det apparat der skulle revolutionere urban persontransport. Det floppede ved vi nu, men det er et ultimativt stykke ingeniørkunst der holder balancen for dig, selv om du er pensionist! Vi kunne alle stige op på den og på ingen tid køre den hvorhen vi ville.. 

 Professor i fuld fart..

 Det er sjovt..

 Skal vi ikke købe en Segway, far?

Vi havde et par dage med regn inden den normale nordenvind vendte tilbage, og 8. oktober kunne vi endelig sejle ud af havnen ved daggry. Efter en times motorsejlads kunne vi lade sejlene overtage. De knap 500 sømil til Porto Santo regnede vi med ville tage 4 døgn for vinden skulle først og sidst på turen være noget svage, og en snitfart på 5 knob nok realistisk, da vi kun ville bruge motor når farten rigtig droppede. 4 timer ude i Atlanten havde vi igen 4 kilometer vand under kølen.

Fiskestængerne røg ud, og kort tid efter skreg det ene hjul. Fiskeren var overmåde tilfreds med sine evner, og båden blev standset op. Det viste sig dog desværre for alle involverede, at det var en fugl der havde forelsket sig i vores sprutte, som trækkes helt oppe i overfladen. På med handskerne for næbbet var spidst og fuglen stor og ikke just håndtam. Fangstnettet måtte også tages i brug kortvarigt for at passivere fuglen.

 Krogen løsnes fra vingen. Skaden var vist ikke for stor, men vi håber ikke på gentagelser..

Senere gik det bedre, vi fik 5 bonitos og 2 dorados (= guldmakrel = mahi mahi = dolphin fish). Ingen alt for store, men virkelig velsmagende. Der var sushi, sashimi og stegt dorado på programmet - herligt!

 Bonitoen er en hidsig lille stribet tunart med nogle nær selvlysende blå tegninger i den sorte rygfarve. 100% muskler i en lille pakke..

 Dorado. Fantastiske farver, der blegner med det samme, når fisken aflives.

Undervejs fulgtes vi med en 38 fods Lagoon katamaran, som i over 2 døgn gik samme fart som os. Vi så så meget som knap 10 sejlbåde på vej mod Madeira, nu hvor ballet var åbnet igen med nordenvind. Vinden tog til op til 10 m/s på platlæns (godt man kan stage genoaen ud til luv), og dykkede lidt igen til sidst, så passagen kunne vi klare på 86 timer (483 sømil). Easy sailing. Vi ankom lige efter mørkets frembrud og fik lagt os på plads i Porto Santo Marina. 

Undervejs blev "any sailboat" kaldt af en amerikansk sejlbåd "Deep Blue" og vi svarede. Han ville gerne høre om hans radarreflektor ("it's kind of home made" var hans egne ord...) kom op på vores radar. Vi fik hans position, som var 5 sømil væk, og der var et ok signal. Ikke nævneværdig ringere end to andre både i nærheden. Så her er et tip til et billigt gør det selv projekt:

 Sådan!

Lidt stemningsbilleder fra hyggen ombord..

 Backgammon spilles ombord, og spillet kan bruges til så meget andet..

 Hygge i kahytten..

 Ingen søgang den dag i marinaen..

 Hvis man keder sig kan faren altid amatørpierces..

 I Cascais var der en dejlig park med flotte træer og god legeplads

 Oona fra finske Tavino er ombord til leg i ungernes kahyt

Porto Santo har den dejligste gyldne badestrand med helt klart vand, men helt sikkert også meget andet at udforske og nyde. Det er varmt i vandet og luften og vi har det skønt!

Hilsner fra Navigo