Portugal

Navigo - Caribien tur/retur
Michael Boe
Sun 27 Sep 2009 14:14
38:42.20N 9:10.00W
 
Portugal
 
Så er der forstærkning af mandskabet på Navigo! Michaels forældre, Mitzi og Christian, ankom i går 26/9 til Doca de Alcântara i Lissabon. Stor var gensysnglæden - ikke mindst hos ungerne, der virkelig havde glædet sig. Forinden havde vi været igennem en større runde oprydning og rengøring så skibets medejere ikke gik i chok. Den sidste rest fra fryseren af Albacore tunen fra Biscayen blev sat til livs, mens vi fik set på alle de rare ting til båd, børn og voksne, som var med i baggagen. Strømbesparende LED belysning, tyverialarm, trevejsblandeventil til varmtvandsbeholderen, alskens læsestof - heriblandt Anders And og "Vi Unge" - og så lakrids! 
 
Turen til Lissabon fra Baiona havde budt på 5 stop. 19-22 september var vi i Viano Do Castelo. Meget lækker by og ganske anderledes end det spanske. Betydeligt mere tjekkede folk i en blanding af gammel hyggelig by men også helt moderne arkitektur, på f.eks havne/flod-fronten. Her er kvinderne smarte og slanke - også selv om de er kommet op i alderen. Engelsk er nu også noget mange taler. Vi ankom til svingbroen ind til havnen, og blev mødt af en megafonstemme: "Danish boat in the river - We will open the bridge in 5 minutes". Formalia klaredes nemt på godt engelsk i designerkontoret. Vi skal oplyse meget om båden og besætningen, samt vise pas, hernede. 
 
  Svingbro set inde fra havnen. Eiffels bro over floden i baggrunden. Jeps, ham med Eiffeltårnet.
 
Sammen med AmigoX og Tavino havde vi en fin tur til kirken Santa Luzia. Vi travede op af de mange trappetrin helt nede fra byen og op ad det 250 meter høje Monte de Santa Luzia bjerg. Malthe var i fin form denne dag og var den første der nåede toppen med mor i hælene. Vi kravlede hele vejen op i kirkens tårn over kuplen og fik så den mest fantastiske udsigt over havet, floden, byen og bjergene længere væk.
 
 
 
Malthe og Michael var også på besøg på et hospitalsskib, Gilles Eannes, der blev bygget på byens værft tilbage i 1955. Skibet bistod torskefiskeflåden på Newfoundland og Grønland, og ydede gratis medicinsk behandling til alle på fiskebankerne - ikke blot Portugisere. Det ligger nu i havnen som museum over den tid, og det var rigtig sjovt at komme hele skibet rundt.
 
En slange i Paradis var der dog. Michaels mountainbike blev stjålet. Der var vagt på området og godt med lys, så den fik lov at stå låst til et træ ud til bådene. Det var dumt! Næste morgen var den væk, og kun et sår i træet at se efter brækjernstricket. Så må man lære det!
 
Tiden var ved at være knap så vi snuppede en 24 timers sejlads til Nazaré og ankom ved to-tiden den 23 september. Vi måtte bruge motor halvdelen af vejen. Natten blev begivenhedsrig! Først var vi ved at blive sejlet ned bagfra af et lille lastskib. Vi havde ham på AIS'en med kollisionsrisiko i en lille time. Vi gik snorlige på læns for autopilot, men han skulle ikke vige så meget som en grad. Ganske sent trak vi for motor 90 grader ud til siden. Michael fik efterfølgende et svar på VHFen, så det virkede ikke som om han sov, men han havde nu ikke lyst til at snakke... Måske skal man bare som sejler altid vige i god tid - selv når det ikke koster "den store" det mindste at overholde sin vigepligt efter søvejsreglerne.
 
Kort efter var alt glemt for da oplevede vi det mest fantastiske sceneri. Skipper, som var alene på aftentjans som vanligt blev opskræmt af en støre lysende tingest der gled ind under båden i rasende fart - en torpedo? Nej, delfiner i kombination med morild. Vi havde set masser af delfiner i løbet af dagen, og her i natten var de selvlysende af omgivende morild. En delfin kunne ses knap 100 meter bort. Det var fuldstændig surrealistisk at se de legende selvlysende delfiner suse rundt. Maria og Maja kom op (Malthe kunne ikke vækkes) og det blev en uforglemmelig oplevelse. Senere sejlede vi igennem et hav af sardiner, der lyste hele området foran og til siden for båden op når de flygtede hurtigt gennem vandet og triggede morilden. Som lyspile farede de afsted. Delfinerne blandede sig og jagede dem - og helt tydeligt kunne delfiner og skræmte fisk ses i den gulgrønne selvlysende farve. Simpelthen en helt utrolig og nærmest uvirkelig oplevelse!
 
 
 
  Vi nærmer os Nazaré. Her et skarpt hjørne hvor dønningerne fra Atlanten, selv på en nær blikstille dag, stadig indgyder respekt.
 
Vi fik en eftermiddag i Nazaré og gik tur på fiskeauktionen og på stranden. Badning var det lidt for vildt til for ungerne, men de fik lov at "soppe" mens en gammel surfer kommanderede dem længere tilbage hvis "sættene" blev for store. 
 
 Bølger er sjovt..
  Løøøb Maja..
 
  Så er det skønt at være knægt..
 
Vi sejlede til en ankerplads ved Cascais 24/9. Vi fik 12 timer i skønt vejr med lette vinde. Genakkeren blev luftet og vi trak nogle liner efter os. Vi har ikke fået de store fisk at tale siden Biscayen, men man skal måske ud over mere vand? Vi fik en King Mackerel lignende fisk, som var meget velsmagende sammen med den paella Maria fik tryllet frem sammen med brug af en paella krydderiblanding og en pakke frossen paella seafood mix.
 
  Småt men godt..
 
  Backgammon turnering under sejladsen
 
Ved Cascais lå vi to nætter for anker og sparede derved 66 Euro i.f.t. at gå ind i havnen. Som ofte før lå vi tandem med AmigoX på et anker. Vi fejrede også Hannus (fra finske Tavino) 50 års fødselsdag, og blev inviteret til stort oste- og kagebord. Mægtig hyggeligt - dog lidt tamt - hverken slagsmål eller knivkastning.
 
Nu skal vi se lidt på Lissabon før vi sejler til Madeira øgruppen. Det bliver sjovt at vise Mitzi og Christian Atlanten ombord på Navigo, og så er der en fryser at fylde op..
 
Hilsner fra Navigo