43.34.04 N 6.08.94W

sycherie
Peer-Allan & Bente Brinck
Tue 11 May 2010 21:06

Vi kom fint afsted fra La Coruna i en ret frisk vind fra vest, efter kort tid drejede vinden og vi måtte igen gå bidevind for at kunne holde kursen, og hen på eftermiddagen kom vi ind i den ene regnbyge efter den anden og vinden var med et oppe på over 15 m/s og dønningerne blev kæmpestore, vi fik rebet ned og det gik hurtigt derudaf; men med regnen piskende og de store søer skyllende over dækket, vand ind overalt, er en af de dage, hvor man tænker, hvad i helvede laver vi egentlig her.

Først katten og nu også Peer blev søsyg, så vi blev enige om at vende om og sejle ind til Vivero, den nærmeste havn.

Da vi skulle have storsejlet ned havde vi lidt problemer, idet da vi rebede det sprang en af stropperne der holder lasy baggen, og efter en lille misforståelse, lavede jeg en ufrivillig bomning og Peer tabte snoren til den ene side af lasy baggen, da han ville ordne det, så linen fik revet sig løs og snoede sig rundt om forstaget.

Nå sejlet fik vi da ned, om end det ikke ligefrem så kønt ud som det blev bundet med et par bændler rundt om bommen. Linen kom dog ned igen af sig selv.

Her til morgen var jeg så et smut oppe ved andet sallingshorn og fik linen puttet igennem trissen og Peer fik syet en ny strop i lasy baggen, så alt er helt i orden igen.

Havnemesteren sagde til Peer, at hvis vi skulle have en mulighed for at komme over biskayen i denne tid, så skal vi sejle helt ind til Santanter, for at kan komme over til Brest med lidt mere fornuftig vind, så her til aften er vi nået til Cudillero, en lille fiskhavn, mest med moringer i bassinget, dog med en meget lille flydebro, hvor vi fik klemt Cherie ind i en bås.:-)

Det var virkelig en udfordring at sejle ind i denne havn, mellem masser af små klipper og skær på begge sider, og bølgerne ind agtenfra.

Her er rigtig meget svell, ingen strøm på broen.

I morgen håber vi på, at nå til Santanter, og så må vi tage det derfra, når vi får fat i en ny vejrudsigt.43.