Santiago De Compostella

sycherie
Peer-Allan & Bente Brinck
Sun 9 Aug 2009 17:04
Tur til Santiago de compostella.


Vågnede op til solskin i morges og besluttede at det så var i dag jeg
ville et smut ned til Santiago de Compostella.
Efter at have fået min morgenmad, gik det så på cykel over til banegården
som ligger ovre i den anden ende af byen.
Det gik lidt stærkt på cykelstier og fortove for at nå derover i ordentlig
tid.
Jeg havde nemlig set at der et tog kl 10,30 som jeg vist lige kunne nå.
Fik købt en returbillet, den kostede kun 8 euro.
Opdager så at på billetten står der at toget først går kl 11,50, havde jo
ikke lige læst det, der stod med ekstra småt , ikke lørdag, søndag og
helligdage.
½ time før afgang fik de fremmødte passagerer lov at sætte sig ind på
deres pladser, fint at sidde lidt behageligt og hvile benene lidt.
Turen derned, føltes som om det gik opad og gennem tunneller mindst det
halve af vejen.
Jeg så en enkel mark med køer på , 2 med heste, mange majsmarker, og det
ser ud til at bønderne høster frøgræs lige for tiden.
De laver også wrap baller hernede, selv om deres græsarealer ser ud til at
være meget små.
I Santiago, gik jeg udstyret med det bykort, som jeg havde fået med fra
turist beroet i La Coruna.
Så jeg fandt hurtigt Katedralen og de andre gamle bygninger.
Desværre var der vel omkring en ½ million andre turister der også lige
netop havde fået samme ide i dag.
Så det var næsten ikke til at komme ind og se noget som helst, dog fik jeg
mast mig sammen med en stor mængde turister ind og fik set katedralen
inden i.
Jeg ville have været nede og set museet også; men det var selvfølgelig
lukket.
Da jeg ikke gad gå rundt og se på de gamle bygninger længere, fandt jeg et
lille spisested for at få en forsinket frokost.
Tænkte at jo kunne prøve at spise husets specialitet Pulpes og drikke en
danskvand dertil.
Jeg kikkede noget skeptisk på det der kom ind på bordet, det var en tyk
dyb træ tallerken med en hel masse godt krydret skiver af hvid lilla
blæksprutte, svømmende i et tykt lag olivenolie med lidt brød dertil.
Men det smagte faktisk helt ok, men bliver nok ikke ligefrem min livret.
Bagefter gik jeg tilbage til banegården fik stemplet min billet i
billetsalget og tog så toget tilbage til La Coruna igen.

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg

image/pjpeg