Rejsebrev 8 biscayen

sycherie
Peer-Allan & Bente Brinck
Sat 25 Jul 2009 15:20
43.40.20 N 6.13.73.W
En bådfuld flinke dykere kom ud til os inden de skulle ud på en dykker tur, en hoppede i og i løbet af 1 minut havde han fået viklet tovet ud af skruen, en lettelse for nu kan vi jo komme frem for egen kraft igen.
Vores tur over Biscayen var ikke lige frem af den nemmeste slags.
Først uheldet med tovet, så hele natten med vindstille, så vi kun kom ca 20 sm sydpå.
Næste formiddag røg vi ind i en lille kuling 12-14 m/sec, vi røg derudaf med omkring 7 nm for rebede sejl igen i bidevind for at forsøge at holde kursen mod Spanien, det er ikke så spændende at sejle sådan, (jeg er ihvertfald rigtig træt af det). Det blev jo til en hård nat med den vind, så vi blev begge oppe i cockpittet hele natten godt fastspændt med sikkerhedsliner til redningsvesten og ned i beslagene, vi havde lukket af nedtil for ikke at få alt for meget vand nd, idet søerne jo skyllede jævnligt ind over os.
Utroligt hvordan vand kan finde ind alle steder, selv indvendig i skabene kunne det finde vej ind, så jeg ved nok hvad jeg har at  lave mens vi ligger i La Coruna. :)
Hen på formiddagen løje det af et par timer, Men desværre vist kun for at skifte vindretning, lidt med et havde vi igen kuling, denne gang nu med 16 m/sec. desværre var det lige på det tidspunkt hvor vi skulle ind over kontinaltal sokkelen, bølgerne havde nået at rejse sig igen, og de var kæmpestore nu, kunne gemme et helt skib nede i en bølgedal, autopiloten kunne ikke klare det længere, så Peer måtte til at selvstyrede næste 3-4 timer, indtil vi var kommet over det værste.
Vinden begyndte at løje af igen og da vi var ved at nærme os land, er det er ikke nemt at komme ind uden motorkraft og vi manglede kun 3 sm da vi gik helt i stå, selvfølgelig på ruten lige der hvor alle de store skibe sejler.
Peer hoppe ud i lillebåden, og omend langsomt så fik han skubbet cherie ind i en tryg ankerbugt , hvor vi fik smidt ankeret ,klokken var nu blevet 4 om morgenen,vi skynde os til køjs,hvor vi fik sovet små 4 timer på trods af voldsom svell, så båden sejlede af sted i de store dynninger uafbrudt.
Vågnede op til skinnende sol og den skønneste udsigt til flotte bjerge.
Vi sidder nu i båden på vej mod la Coruna i strålende solskin, ny badet og med tørt tøj på, og vinden kommer fra den rigtige retning, så vi har nu idag fået sat vores passatsejl for første gang, og det er jo pludselig en hel anden fornøjelse at sejle, så vi nyder eftermiddagen rigtig med et glas Sangria og saltstænger/ chips.
Vi sejler natten igennem igen i nat, for så ser det ud til at vi når frem til La Courona i løbet af i morgen formiddag.
Ps. vi har mødt delfiner 2 gange nu, har dog ikke fået taget billeder af dem.
 
 
Peer & Lillebåden skubber Cherie ind på ankerpladsen