Vi kom fint afsted fra La Coruna i en ret frisk vind fra vest, efter kort tid
drejede vinden og vi måtte igen gå bidevind for at kunne holde kursen, og hen på
eftermiddagen kom vi ind i den ene regnbyge efter den anden og vinden var med et
oppe på over 15 m/s og dønningerne blev kæmpestore, vi fik rebet ned og det gik
hurtigt derudaf; men med regnen piskende og de store søer skyllende over dækket,
vand ind overalt, er en af de dage, hvor man tænker, hvad i helvede laver vi
egentlig her.
Først katten og nu også Peer blev søsyg, så vi blev enige om at vende om og
sejle ind til Vivero, den nærmeste havn.
Da vi skulle have storsejlet ned havde vi lidt problemer, idet da vi rebede
det sprang en af stropperne der holder lasy baggen, og efter en lille
misforståelse, lavede jeg en ufrivillig bomning og Peer tabte snoren til den ene
side af lasy baggen, da han ville ordne det, så linen fik revet sig løs og
snoede sig rundt om forstaget.
Nå sejlet fik vi da ned, om end det ikke ligefrem så kønt ud som det blev
bundet med et par bændler rundt om bommen. Linen kom dog ned igen af sig
selv.
Her til morgen var jeg så et smut oppe ved andet sallingshorn og fik linen
puttet igennem trissen og Peer fik syet en ny strop i lasy baggen, så alt er
helt i orden igen.
Havnemesteren sagde til Peer, at hvis vi skulle have en mulighed for at komme
over biskayen i denne tid, så skal vi sejle helt ind til Santanter, for at kan
komme over til Brest med lidt mere fornuftig vind, så her til aften er vi nået
til Cudillero, en lille fiskhavn, mest med moringer i bassinget, dog med en
meget lille flydebro, hvor vi fik klemt Cherie ind i en bås.:-)
Det var virkelig en udfordring at sejle ind i denne havn, mellem masser af
små klipper og skær på begge sider, og bølgerne ind agtenfra.
Her er rigtig meget svell, ingen strøm på broen.
I morgen håber vi på, at nå til Santanter, og så må vi tage det derfra, når
vi får fat i en ny vejrudsigt.43.
