Rejsebrev 2

sycherie
Peer-Allan & Bente Brinck
Mon 6 Jul 2009 17:16

N53.33.76  E6.44.94

Vi er nu nået til Borkum, den sidste tyske ø før vi er i Holland.

Vi kom ret hurtigt igennem Kielerkanalen, og var ude allerede kl 15, strømmen passede fint, udad gående; mens vi sejlede til Cuxhaven.

Da vejr udsigterne for de næste dage så ret så kedelige ud, besluttede vi os at se at få sovet lidt og så starte videre mod Den Helder, allerede lidt før midnat, når det passede med den udgående strøm.

Vi sejlede for sejl + lidt motor i det fineste måneskin og en rigtig lun aften.

Ved 5 tiden trak det op til regn, og bagefter begyndte det selvfølgelig at blæse kraftigt op, og som mest når vi er på tur, lige ret i mod os.

Et par timer senere havde vi en lille kuling, en kuling, med pænt store bølger, på kryds og så med strømmen nu også lige imod, gjorde at at vi besluttede at sejle ind til Borkum, for at afvente vejrsituationen.

Vi ankom her ved 17 tiden, dagen sejltur var på 117 nm. Indtil nu har vi på turen sejlet 239 nm siden vi forlod udrustnings kajen.