Suez
Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 8 Apr 2009 13:39
29:56.932N 32:34.454E
Alle både er nu nået op til Port Tewfik ved
indsejlingen til Suez kanalen. Vi har haft besøg at Suez kanal myndigheder og er
blevet opmålt. De skulle vide hvor meget vores motorrum fylder og hvor dybt vi
stikker, uden kølen. Altsammen for at komme frem til en formel for hvad det
koster at komme igennem. Vi har også alle haft besøg af agenten " Prince of the
Red Sea" som har været behælpelig med indtjek, diesel, affald, vask, levering af
morgenbrød, grønsager og en fest for alle deltagerne i går aftes. Desværre blev
det lovede dansehow ikke til noget - de var nervøse for
terrorister...............ja den undskyldning kan bruges meget belejligt engang
imellem. Festen blev nu udmærket alligevel, vi er efterhånden blev ret gode til
at feste sammen alle bådene imellem. I går var det BYO - bring your own - så det
blev meget lystigt. Vi havde dog komittet os til at gemme flaskerne af vejen og
holde lav profil med øllerne fremme på bordet af hensyn til vores
værters religion.
Vi skal igennem Suez kanalen den 12. april og
derfra er der ca. 400 sømil til Kreta. Datoen kan dog blivet rykket en dag eller
to hvis det viser sig at der skal krigsskibe igennem. Den første gruppe af 9
både, skulle have været igennem i dag tidlig morgen, men det blev aflyst i
sidste øjeblik pga en konvoj af krigsskibe der skulle igennem. Der er
skippermøde aftenen inden og hvis det viser sig at der er en storm i
Middelhavet, kan det også blive udsat.
Alt vel
Ship Ohøj fra LouSill
Peter og Anne-Marie
|