19. og sidste dag på vej til Nuku-Hiva

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Sat 22 Mar 2008 20:34
08:58.174S 139:30.726W
Her til morgen har vi set land for første gang i
tre uger, øen ligger foran os er UA-Huka, men skal videre til den næste, før vi
kan kaste anker. Det er en dejlig fornemmelse at waypointene er blevet sat
rigtigt. De sidste par dage har vinden ligget på 4 til 5 sek. m fra
øst - agten, og det er ikke til at sejle på. Vi har derfor motor på og kan nu
igen se hvordan det tikker nedad på triptælleren. Solen skinner og der er
omkring 34 grader, søen er helt blank og vi håber på at blive budt
velkommen af enten delfiner eller hvaler. Der er de sidste dage dukket flere og
flere fugle op, så civilication here we come. Det med civilisation er måske så
meget sagt. Nuku-Hiva er en vulkan på 5,50 kilometer, hvoraf den ene kilometer
ligger over vandet. Bjergene er dækket af grøn vegetation i alle mulige grønlige
farver. Størrelsen er dobbelt så stor som Samsø, hvis man lige kan
forestille sig det. Bugten vi ligger til i er Taiohae, hvor der skulle være en
lille landsby med enkelte butikker og et par restauranter.
Vi har fundet den franske trokolore frem og skal nu
til at omregne til noget der hedder Central Pacific Frank (CPF), som er 170 til
1 engelsk pund.
Vi forventer at være inde på ankerpladsen i aften
ved 8 tiden.
Vi glæder os!
Ship Ohøj
LouSill
Lars, Peter og Anne-Marie
|