Dag 18 på Atlanten.

Hvor sejler LOUSILL ?
Anne-Marie og Peter Skov
Wed 5 Dec 2007 16:00
17:19.467N 58:45.732W
Vi har fået vind igen og der kommer mere endnu. Det
glæder vi os til, da motorsejlads på atlanterhavsdønninger får alt ud af
skabene! 2 døgn med motor nærmer sig bristepunktet!
Det store oversigtskort over Atlanten er nu lagt i
skuffen, og detailkortet er kommet frem. Kortplotteren viser nu også hvor vi
egentlig sejler. Den amerikanske Coast gard er også begyndt at dukke op på
radioen. Det varer ikke længe før vi også kan høre Caribisk calypsomusik på
radioen - jo, civilisationen nærmer sig. Guuud - er vi egentlig klar til det, nu
er vi lige kommet ned på et helt andet leje.
I går legede vi børn på bagsædet på ferie - HVORNÅR
ER VI DER !!! Det er vi om 170 sømil i skrivende stund. Altså ca. 350 km. Det
bliver i morgen torsdag sidst på dagen.
Der går naturligvis mange tanker gennem hovedet,
ikke mindst nu vi nærmer os den længe ventede ø Antigua, og vi glæder os til i
morgen tidligt når det bliver lyst, at kunne se land langt ude.
Aftenens højdepunkt efter middagen, når det er
blevet mørkt, er et afsnit af "The Julekalender" og 2 afsnit af
"Klovn".
Jo, livet leves stadig!
Hilsen fra besætningen på S/S
"Lousill".
|